LEDER: Hvis nogen skulle få lyst til at opstarte en eksklusiv whiskey-, cigar- og kortspilsklub kun for mænd, skal de så ikke have lov til det? Selfølgelig skal de det. Hvis andre vil lave en hyggelig te-salon kun for kvinder, skal det så være forbudt for dem? Forhåbentlig da ikke. Men når man hører på ligestillingsfundamentalismens nyeste talspersoner i Danmark - folk med islam på hjernen - så er det en voldsom forbrydelse, når muslimer til et privat møde lader kvinder gå ind af én dør og mænd ind af en anden. Og en gakket enhedslistekvinde, som ikke kan finde ud af respektere de regler, som arrangørerne har sat for mødet, betragtes som en heltinde, fordi hun på typisk venstrefløjsmaner insisterer på at gøre det private politisk.
Hold dog op ... Man kan have alle de meninger, man vil, om et møde med kønsadskillelse. Man kan hade det, man kan mene, at der er udtryk for alskens ondskab og argumentere højlydt for det, man kan dele løbesedler ud på offentlig vej foran mødesalen, råbe "buuuuh" o.s.v. Men hvis arrangørerne af mødet vil have kvinder og mænd til at sidde hver for sig, så må man respektere deres ret til at gøre det, hvis man ønsker at deltage i mødet. Kan man ikke lide lugten i bageriet ... så må man gå til møde i kvindenetværket i Enhedslisten i stedet. Eller hov, er det ikke kun for kvinder?
Decideret latterligt vil det blive, når inkarnerede antiligestillings-debattører som Søren Krarup, Jesper Langballe og Katrine Winkel Holm på et tidspunkt - snart! - vil bruge denne sag som murbrækker for deres monomane islamfejlfindingsbesættelse. Tænk, de frygtelige muslimer betragter stadig mænd og kvinder som forskellige! Denne opfattelse får dem oveni til at dyrke en for os fremmedartet mødekultur! Har man hørt mage! Nej, lad os nu få en ordentlig gang politisk styring af muslimernes møder, i ligestillingens navn! Rødstrømpebevægelsen har ikke levet forgæves.
Som så ofte før: En kulturkonservativ er en mand eller en kvinde, som kæmper ihærdigt for de sejre, som fortidens kulturradikale har vundet.
Hold dog op ... Man kan have alle de meninger, man vil, om et møde med kønsadskillelse. Man kan hade det, man kan mene, at der er udtryk for alskens ondskab og argumentere højlydt for det, man kan dele løbesedler ud på offentlig vej foran mødesalen, råbe "buuuuh" o.s.v. Men hvis arrangørerne af mødet vil have kvinder og mænd til at sidde hver for sig, så må man respektere deres ret til at gøre det, hvis man ønsker at deltage i mødet. Kan man ikke lide lugten i bageriet ... så må man gå til møde i kvindenetværket i Enhedslisten i stedet. Eller hov, er det ikke kun for kvinder?
Decideret latterligt vil det blive, når inkarnerede antiligestillings-debattører som Søren Krarup, Jesper Langballe og Katrine Winkel Holm på et tidspunkt - snart! - vil bruge denne sag som murbrækker for deres monomane islamfejlfindingsbesættelse. Tænk, de frygtelige muslimer betragter stadig mænd og kvinder som forskellige! Denne opfattelse får dem oveni til at dyrke en for os fremmedartet mødekultur! Har man hørt mage! Nej, lad os nu få en ordentlig gang politisk styring af muslimernes møder, i ligestillingens navn! Rødstrømpebevægelsen har ikke levet forgæves.
Som så ofte før: En kulturkonservativ er en mand eller en kvinde, som kæmper ihærdigt for de sejre, som fortidens kulturradikale har vundet.
