LEDER: Er man Jehovas Vidne, så kommer man i himlen på dommens dag, hvis man bruger en del af sit liv på at vandre fra hoveddør til hoveddør og missionere for sin tro. Politisk ordfører Ikram Sarwar fra Socialdemokraterne i København gider ikke den slags, men han håber på at kunne demonstrere sin egen godhed ved at sende kommunens folk ud at banke på døre for at forkynde budskabet om en sund levevis.
Havde det så bare være en privat bevægelse på linje med Jehovas Vidner, så kunne man på sin vis tage hatten af for det. Mennesker, der gerne vil frelse deres medmennesker, måtte det være for Armageddon eller for overvægt og rygning, skal man ikke nedgøre. Det er såmænd også en slags næstekærlighed.
Men politikere, der har det hele i munden, men også et godt greb om skatteydernes bankkonti, så de kan sende en horde af offentligt ansatte, der får løn for at genere folk på deres bopæl, ud - de er svære at have respekt for.
Hverken staten eller kommunen bør have som mål at opdrage voksne mennesker til at leve et andet liv end det, de foretrækker at leve. Mennesker er forskellige, og i et demokratisk samfund må styret tage udgangspunkt i denne forskellighed fremfor at søge at forme nogle mennesker efter andre menneskers idealforestillinger.
Demokrati bør være borgere, der styrer det politiske system, ikke et politisk system, der styrer borgere, som lever i fred og fordragelighed med deres omgivelser.
