LEDER: Medier og påståede eksperter turnerer med en særegen historie om drenge, som angiveligt er aldeles uegnede til at sidde stille på en stol og modtage undervisning. De "har for meget krudt i røven", påstås det.
Jamen, det er dog fantastisk så mange drenge, der igennem årtier og århundreder alligevel har formået at sidde stille på stole og lære så meget, at de f.eks. har kunnet tage patent på nye opfindelser, når de blev voksne, stifte nye virksomheder, opfinde nye musikarter og lande på månen. Hele nationer er blevet forsvaret af store drenge i militære organisationer, hvor ledelsesformen var kæft, trit og retning - også når man bare skulle sidde i en skyttegrav og vente helt stille i uger i træk.
Helt aparte er påstanden om de rastløse drenge, når man ved, at de stort set alle godt kan finde ud af at opføre sig roligt og lytte, når de har bestemte lærere. Det er kun, når de har andre lærere, at de har problemer.
Det nærer den mistanke, at det ikke så meget er drengene, som i dag i forhold til tidligere er anderledes dårlige til at modtage undervisning stillesidende, men at det er lærerne, som har forandret sig. Måske udstråler flere lærere i dag bare ikke den autoritet, som er nødvendig for at få raske drenge til at opføre sig ordentligt i et klasseværelse.
Nu har man i den offentlige debat efterhånden brugt mange år på at hævde, at drengene har for meget fysisk energi til at kunne sidde på deres flade i 45 minutter af gangen og koncentrere sig om, hvad der foregår ved tavlen, men måske burde man i stedet se på, om det er lærerne, som ikke er gode nok til at få drengene til at bruge deres energi på at lære.
I 70'erne blev det moderne at løsne tøjlerne i den danske folkeskole. Lærerne tog habitjakken af, fløjlsbukserne på, skiftede tiltaleformen "hr. Hansen" ud med "Jørgen" og lod børnene bruge mere tid i grupper med hinanden fremfor at undervise med en pegepind ved tavlen. Og i takt med denne undergravning af lærernes autoritet har drengene tilsyneladende fået det sværere i folkeskolen.
Kunne der mon være en årsagssammenhæng?
