TV på arabisk og Dansk Folkeparti

LEDER: Skaren af tænksomme mennesker, der stadig opfatter Dansk Folkeparti som forsvarer af ytringsfriheden og friheden til at søge informationer, ...

Ole Birk Olesen,

31/10/2010

LEDER: Skaren af tænksomme mennesker, der stadig opfatter Dansk Folkeparti som forsvarer af ytringsfriheden og friheden til at søge informationer, bør efter denne weekend være skrumpet betragteligt. Hvad nogle tidligere har påpeget, bør nu stå klart for de fleste: Partiet er imod muslimer og islam, ikke for ytringsfrihed, selvom man ofte ynder at fremstille sig selv sådan.

Hvordan skulle man ellers kunne forklare, at Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærgsgaard, i weekenden kastede sig over herboende muslimers ret til at se de arabiske tv-kanaler Al Jazeera og Al Arabiya? Først ville hun trække det ene forbud af stalden, så et andet, mod to kanaler, der i øvrigt netop ikke er kendetegnet ved at propagandere "had" og "hetz" mod Vesten, som påstået af Pia Kjærsgaard, men derimod udsender den mest vestligt inspirerede tv-journalistik - ikke i forhold til indhold, men i forhold til journalistisk metode - i Mellemøsten.

I februar afholdt Trykkefrihedsselskabet en minikonference under overskriften "Kan liberalisterne forsvare friheden?". Svaret er ja, naturligvis - hvad skulle liberalister ellers få tiden til at gå med? De har jo ikke andet end frihed på programmet.

DF'erne, som Trykkefrihedsselskabet i øvrigt så ofte læner sig på ad, kan til gengæld ikke. For deres ambition er kun, at forsvare friheden for sig selv.

Kilde: