En ny fødevareskandale er på vej i Italien. Myndighederne anslår, at 80 procent af den bedste olivenolie "Made in Italy" er helt eller delvist forfalsket.
Det er avisen La Repubblica, der ruller sagen op over flere artikler. Avisen kommer frem til, at etiket-svindel mere er reglen end undtagelsen, når italienerne sælger deres berømte Ekstra Jomfru Olivenolie, der er koldpresset helt mekanisk.