Min dreng spurgte mig, om jeg ville hjælpe ham med at give et bidrag til Kræftens Bekæmpelse her i deres Uge 43 kampagne. Mit svar var 'Nej', her kommer begrundelsen:
Der er ingen tvivl om at forskning i kræft både er vigtig og højt profileret, men der bliver også forsket meget i forkerte ideer - der er næppe nogen anden forskningsgren, der har brugt så mange ressourcer på ideer og metoder, der ikke viste sig at fungere særlig godt i praksis.
Besøger man Kræftens Bekæmpelse og deres side Det går pengene til, ser man at der næsten ikke er nogen ende på projekterne, eller på de millioner, der bruges til dem. Kræftforskning er stort, og ønsket om at finde effektive behandlinger enormt. Og læser man deres Nyheder, er der faktisk godt nyt - der er konkrete fremskridt i at behandle kræft med andet end operationer og giftig medicin.
Men en strategi synes stadig at mangle i listen over projekter, nemlig at forske i kræftcellers store behov for kulhydrat, specifikt glukose, og mulighederne for at bekæmpe kræft ad den vej. Ifølge Når diagnosen er kræft bruger kræftceller 10-50 gange så meget glukose som normale celler. Det skyldes at kræftcellers primære energikilde er den anaerobe forbrænding (gæring), der spalter glukose til mælkesyre - en situation, der kendes kortvarigt fra intensive sportspræstationer. Som den tyske forsker Otto Warburg påviste allerede i 1924 er denne anaerobe undtagelsestilstand normal for kræftceller - deraf navnet Warburg-effekten.
Denne hypotese som altid har stået ved siden af mainstream forskning i kræft, er at kræft primært er en sygdom i stofskiftet (mitokondrierne), og kun sekundært i generne. Hvis det stemmer, åbner det for flere muligheder for behandling af kræft - en af mulighederne er at reducere forbruget af kulhydrater for at udsulte kræftcellerne. Ny forskning fra Københavns Universitet og University of British Columbia påviser at kræftceller har en særlig mekanisme til at optage kulhydrat, og understreger dermed potentialet i Otto Warburgs oprindelige observation.
Udenfor mainstream medier og forskning har Travis Christoffersen i sin bog Tripping over the Truth opsummeret moderne kræftforskning (advarsel: Lang bog!), og påvist hvordan kulhydrat-vinklen systematisk er blevet tilsidesat af forskningsmiljøet. Blandt andet viste en undersøgelse, at en gruppe diabetes-patienter, der blev behandlet for at holde blodsukkeret lavt, havde færre kræfttilfælde end man statistisk skulle forvente.
Rent bortset fra mulighederne for at udvikle medicin, der helbreder kræft ved at angribe glukose-forbruget, bør der også være væsentlige muligheder i at omlægge kosten til at være meget fattig på kulhydrater (både simple og komplekse), så kræftcellerne udsultes og bliver mere sårbare overfor de behandlinger, der allerede eksisterer. Der er flere forskellige mekanismer at undersøge her, ikke mindst i forbindelse med at hjælpe kræftcellernes beskadigede mitokondrier på fode igen.
Mere forskning og viden ville også være en god reaktion på det ret vildtvoksende LCHF-miljø, der typisk skriver og konkluderer uden at have materiale nok til at have statistisk signifikante resultater. Det er et emne, vores udmærkede fødevarefirmaer med fordel kunne støtte, så vi får mere viden om kost, kulhydrat og kroniske sygdomme. Medicinindustrien er af indlysende årsager ikke specielt interesserede i at forske i disse sammenhænge, så andre må træde til her.
Lad disse ideer være mit Uge 43 Knæk Cancer bidrag. Mine penge vil jeg beholde med god samvittighed.
