De fleste nytårsforsætter går ud på at blive et bedre menneske i det nye år – at tabe sig, at motionere, at holde op med at ryge, at besøge svigermor lidt oftere – og det kan ikke a priori afvises, at de fleste ville have godt af at tage sig lidt sammen i det nye år.
Strengt taget har vi vel alle potentiale for at blive bedre mennesker, hvis vi anstrengte os.
Men oftest går det hverken værre eller bedre med den slags nytårsforsætter, at de overlever mere end et par uger af januar måned, før de er opgivet og glemt.
Men hvorfor skal nytårsforsætter altid være så opbyggelige? Altid handle om at rette op på en fejl frem for at bidrage med noget positivt? Hvad med i stedet at sætte sig for at glæde sig lidt mere i det nye år? Leve lidt mere? Kysse lidt flere piger og drikke lidt mere Champagne?
For mig har 2009 været et historisk lavpunkt i mit voksne liv på begge de to parametre, så jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad mit nytårsforsæt skal være for 2010: At drikke mere Champagne – og så må vi se, hvordan det kommer til at gå med den anden parameter.
Godt nytår til alle 180GRADERS læsere
