Skål og glædelig jul

Så er det igen blevet den tid på året, hvor vi vælter os i nisser, glitter, gaver, alt for fed mad og ikke mindst masser af alkohol

Niels Westy,

26/11/2009

Så er det igen blevet den tid på året, hvor vi vælter os i nisser, glitter, gaver, alt for fed mad og ikke mindst masser af alkohol. Her hygger og bygger vi videre på tusindårige traditioner og kultur. Julen har altid været danernes vigtigste fest, også før vi smed de gamle guder ud og byttede dem ud med en importeret en af slagsen, og så endda fra mellemøsten. Denne nye guds talsmænd vil også i år buldre mod skørlevned og manglende åndelighed – en tradition der i efterhånden en del årtier er blevet supleret med de tilbagevendende beretninger om at ”aldrig har der været så mange fattige der har søgt om hjælp blah blah blah” i pressen. Lad os erkende det - julen i vort kære fædreland har altid været mere spiritus end Spiritualitet.

Men uanset hvad de hellige i forskellige forklædninger nu end måtte mene om det, så vil et ganske betydeligt antal unge som gamle, - nogle alt for unge – i den kommende måned helt frivilligt og for en dels vedkommende igen og igen forgifte sig selv, mens solhverv fejres med masser af mad og ikke mindst masser af drikke. Og mens vi lever i en helt anden verden end vores forfædre, synes behovet for, og glæden ved, denne tilbagevendende megaforgiftning hos mange at være usvækket – jovist, danskerne elsker deres jul og ikke mindst deres alkohol, der er og bliver det foretrukne rusmiddel.

For mig starter sæsonen i den kommende weekend. Her vil jeg sammen med en gruppe af gamle venner fra min tidligste ungdom kaste mig ud i den traditionelle danske julefrokost. Og nok er vi ikke helt så vilde som vi var en gang – for en del af os dog en helt del tungere. Og nok er en del af os kommet til at holde af rent faktisk at kunne få noget ud af dagen efter – hvilket i min alder sætter en helt naturlig grænse for den mulige alkoholkonsumering. Men der skal nok blive skålet for året der gik og for dem der ikke er mere – indtil flere gange hvis det er nødvendigt.

Som barn af 60erne og 70erne kan det også tænkes at der sniger sig andre rusmidler ind for nogle af deltagerne – religion er som bekendt ikke det eneste vi har importeret fra mellemøsten. Kombinationen af den gradvise forgiftning og bekendtskaber der strækker sig mange år tilbage vil utvivlsomt også snarere før end siden under festivitasen føre frem til de obligatoriske historier fra vores ”vilde” ungdom – der vil blive afleveret under bragende latter. Sikkert uudholdeligt for udenforstående, men uundværligt for de indviede. Befriet for koner og børn, som vi er denne dag, udstyret med rigelig alkohol og god mad er det jo alt sammen ganske forudsigeligt.

Nu er der muligvis nogle af læserne der rynker lidt på næsen af ovenstående fremstilling. Tænk på den måde at forherlige dårlige vaner og usunde skikke. Jeg vil på den anden side mene at livet ville være temmelig kedeligt, hvis alt skal gøres op i om det er sundt eller ej og hvorvidt det skader os eller gavner os.

Jovist kan alkohol være skadeligt. Lad os derfor få den del af sagen overstået, ved at konstatere, at overdreven brug af rusmidler indebærer risikoen for skader på sjæl og legeme.

På den anden side må vi også konstatere, at der i vores kultur eksisterer en stor kærlighed til og behov for rusmidler. Elsket både for deres evne til at lette på stemningen og få tungen på gled ved festlige lejligheder eller for de mere individuelle af slagsen at give en personlig oplevelse – at der så uheldigvis er en del der også bruger dem til at fylde et indholdsløst liv ud er en sag. Rusen indtager en central rolle i vores kultur, om det er indenfor folkelige traditioner eller de finere kunstarter. Fra folkekomedie til skønlitteratur, fra skillingsvise til eksperimenterende filmkunst. Rusmidler – lovlige eller ej, har altid spillet en stor og central rolle. Et Danmark uden alkohol som fast følgesvend havde været et andet Danmark end det vi kender (på godt og ondt).

Med disse ord vil jeg gerne ønske alle 180graders læsere en god julemåned. Til de af jer der absolut skal forgifte jer selv i den kommende måned, vil jeg blot håbe at I husker at passe på jer selv og kommer sikkert hjem. Til alle jer der måske kommer til at diskutere illegale rusmidler, mens i skyller silden ned med øl og snaps, vil jeg blot sige, at hver og en er jo salig i egen synd. Det bør man huske på i en nation befolket af alkoholister, næste gang man fordømmer andres brug af ”fremmede” rusmidler.

Langt de fleste brugere af illegale rusmidler kan, i lighed med de fleste der nyder alkohol, godt finde ud af at kombinere det med at leve et normalt produktivt liv. Og hvis vi selv ønsker os retten til at nyde vores foretrukne rusmiddel, var det måske på tide at vi også accepterede andres ret til at nyde deres.

Så vidt jeg husker er tolerance overfor andre en af julens budskaber. Kombineret med at tage konsekvensen af, at den frihed man selv ønsker at nyde rimeligvis også bør gælde andre, er det vel ikke et helt urimeligt forlangende– eller hvad?

Kilde: