Vedr. En undersøgelse fra 2009. Lad mig opsummere kommentere:
Søjlediagram #1 er betryggende i at atomkraft tilsyneladende har interesse hos ca. 1/3 af Danskerne. Men.
Søjlediagram #2 viser hvilken energiform folk ønsker at prioritere udbygningen af frem imod 2020.
Post #1 er Vindenergi (VE). Ingen overraskelse. Dette er som sådan ikke en problematisk energikilde, men den kræver et solidt og intelligent transmissionnet samt solide handelsaftaler på tværs af landegrænserne for at være effektiv.
#2 er Solenergi. En misforstået produkltion da Solenergi når det er bedst er noget der hører til bygninger og privatejendomme - solcelleparker (som set i TYskland) bruger alt for meget plads ift. deres energioutput. Derudover er solceller ikke særligt effektive på høje breddegrader, som her i landet, da solen ikke står højt på himlen i så lang tid som i Syden. Dette kan i en vis grad korrigeres med autojusterede paneler, men det ændrer ikke på inputtabet i atmosfæren, særligt på disede og skyrige dage. På høje breddegrader er VE optimalt, da naturlig transport af varme fra syden sker via. vind. Det eneste "vi i Danmark" kan gøre for solenergi er at give husejer økonomisk incitament til at installere dem, men det (Nettomålerordningen) forsvandt jo under S-R regeringen.
#3 Bølgeenergi: Her løber den helt af sporet: Bølgeenergi har været forsøgt i over hundrede år, omend kun med væsentlige fremskidt de sidste par årtier. Arbejdet er ungt og interessant, omend med ringe energi-payoff som det er nu. Eks. et system i Skotland* kan i drift levere - under gode forhold - 20 MW, og i fremtiden angiveligt 40 MW. (Dette er dog blot det samme som 5 x 8 MW vindmøller.)
Bølgenergi er til stor fare for marine organismer (langt værre end de fugle som vindmøller engang imellem klasker ned), havgående trafik og sejlads, samt en støjkilde (formentligt væsentligt værre end vindmøller).
Hvorvidt energibudgettet for produktion, opsætning og vedligeholelse af bølgeenergi er godt, er jeg ikke bekendt med. Ligeledes er jeg ikke bekendt med sandsynligheden for at fortøjningerne kan holde, hvis ikke er produktionen ude af drift, og en løs bøje er til fare for skibsfarten. (i fremtiden kan ultrastærke nano-materialer formentlig gøre det af med dette problem.)
I USA anslås det er den totale økonomisk inddragsmulige energi fra bølgeenergi er opt il 750 Terawattimer (TWh) per år**, forudsat at alle kyster er fuldt belagt med bølgefangere. Den Am. elproduktion i 2007 var 4100 TWh, så den potentielle - yderst optimistiske - bølgenergiproduktion vil årtier ude i fremtiden være 18% af det nuværende tal. Flot, men ren science fiction som det er nu.
TIlbage til Danmark: bølegenergipotentialet er magert, da vi simpelthen ikke har oprørte vande nok til at gøre bølgeenergien rentabel. Der er en forsøgsstation i Fredrikshavn, og med de foregående overvejelser bør man sige at de skal forske videre på at se hvad man kan få ud af teknologien, men i det store hele bliver bølgeenergien i Danmark ikke meget mere end leg med badebolde.
*) https://en.wikipedia.org/wiki/Wave_power#Wave_farms
**) http://www.boem.gov/Wave-Energy-White-Paper-2006/
#4: Jordvarme: Fin teknologi, men overvejende relevant for landejendomme og kun til opvarmning - ikke elektricitetsproduktion. Kan kun støttes ved at give ejerne økonomiske incitamenter.
#5 Biomasse: God ide; nødvendig men ikke tilstrækkelig, og EROEI (Energy Returned On Energy Invested) er ringe. Denne er den største post på det vedvarende energiregnskab i Danmark. Energiafgrøder er en fejlagtig "investering"***; da den bruger store landarealer, som burde bruges til fødevareproduktion, græsningsarealer eller naturfredede områder.
Biomasse der overvejende kommer fra energiskov er langt bedre end det aktuelle sammensurium.
***)http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26117
#6: Her komemr den mest interessante post på programmet: Atomkraft. Denne er den store bøhmand i Danmark hva. energiproduktion, specielt efter Fukushima-ulykken. Fukushima var en 2. generations reaktor der var tvivlsomt vedligeholdt, og efter jordskælvet blev ramt af en 13 meter høj bølge (der brød over den 10 meter høje beskyttelsesmur) som oversvømmede værkets omkringliggende arealer og fik den tekniske infrastruktur til reaktorerne til at bryde sammen. Fukushima var IKKE et rimeligt eksempel på hvad atomenergi er eller kan være.
3. genertions værker er tilgængelige og særdeles sikre ift. 2. gen. Disse er ligeledes med høj energieffektivitet i drift. 4. generations er Thoriumreaktorer, med enorme fordele ift. 2. og 3. generations reaktorer, dels pga. Thoriums mangfoldighed på planeten ift. Uran, dels pga. at affaldet fra Th-reaktorer er langt mindre farligt end fra U-reaktorer. Gen4 er pt. er fremmest udviklet i Indien (omend dette design er af yderst tvivlsomt teknisk grundlag) og har banebrydende fordele**** at byde på ift. ældre modeller.
Hvad er fordelen ved Atomkraft? Først og frememst at de kan leverer en stabil grundlastproduktion, og dette uden nogen form for emmisoner. Modat Kulkraft - dette absolute mest tilsvinende energiform i verden: Et stort kulkraftværk bruger 15 kilotons (svanende til et 2 km langt, svært lastet godstog) kul DAGLIGT for at levere elektricitet. Dette er minimumforbruget. (Og ironisk nok udleder kulkraftværker masser af radioaktive grundstoffer, mens A-kraftværkers udledning er ~= 0).
Moderne kulkraft er godt nok væsentligt forbedret i forhold til fortidens kulkraftværker, men langt fra rene*****: Udledninger af kviksølv, uran og cadmium er stadig et problem. Og så er det naturligvis CO2 udledningen, som på verdensplan er den største post på lagkagediagrammet.
Opbygning af A-kraftværker i Danmark og hele Vesten er en bydende nødvendighed. Det vil give væsentlig bedre forsyningssikkerhed, det er meget bedre for miljøet en kulkraft eller andre kulstof-abserede kilder, det er meget bedre for miljøet i form af at behovet for supertankere lastet til kanten med kul eller enorme godstog ligeledes lastet (so ofte er ude for ulykker, specielt i USA) forsvinder.
På verdensplan bruges der adskillige milliarder (>4) tons kul årligt. Brændsel til A-kraftværker er ca. 66.000 tons totalt.
A-kraftværker er særdeles dyre at bygge og langsomem lige at få planlagt og bygget. Derfor skal der gang i forskning og opbygning. Nu.
#7: Gaskraftværker - en nødvendighed i form af et mellemlastled der kan fungere som elastik mellem A-kraft-rygraden og spidslastforsyningen i form af fx. VE og solenergi. Gas er dog stadig en udtømmelig ressource, og bør udfases, specielt til den tid hvor man skal afhænge af skifergas for at forsyne turbinerne. Nyere A-reaktorer vil modsat gamle værker kunne op- og ned-trappe effekt for at efterkomme markedsefterspørgsel væsentlig hurtigere end ældre reaktordesigns, og vil derfor overvejende unødvendiggøre mellemlastværker.
#8,9: Udbydning i Kul og Olie taler, med overnstående information i mente, for sig selv.
****) https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_plant#Economics
*****)https://en.wikipedia.org/wiki/Fossil-fuel_power_station#Environmental_impacts
< Slåfejl og mindre formueringer.
