Desperate velfærdsturister krydser Den Engelske Kanal

Menneskesmuglere er angiveligt i fuld gang med at udvikle »ruten«, efterhånden som sikkerhedsforanstaltningerne ved færgerne og tunnellen bliver fo...

NIM Ikke angivet,

16/04/2016

Menneskesmuglere er angiveligt i fuld gang med at udvikle »ruten«, efterhånden som sikkerhedsforanstaltningerne ved færgerne og tunnellen bliver forstærkede i den franske havneby Calais. Her har asyIsøgere og illegale migranter fra Asien og Afrika gennem flere år forsamlet sig og med alle midler forsøgt at komme videre til den engelske kyst.

Ifølge The Times er flere asylsøgere det seneste år ankommet til strandene i Kent i det sydøstligste England. Tidligere i år blev fem velfærdssøgere reddet om natten få kilometer udfor den franske kyst, efter at de havde mistet kontrollen over deres gummibåd, og en af dem var svømmet tilbage for at hente hjælp. For et par år siden blev otte afghanere reddet af en færge fra en forlist gummibåd. Inden da var en yngre mand blevet fundet i havet på nogle brædder, som han havde prøvet at knytte sammen til en tømmerflåde.