Reaktionerne på Ekstra Bladets roderi i Ellemanns skraldespand rejser en række spørgsmål, som i princippet ikke har meget med hinanden at gøre. Derfor giver reaktionerne en meget rodet debat. Jeg ser mindst fire helt uafhængige spørgsmål, der bør behandles uafhængigt.
Er det overhovedet rimeligt, og bør det være lovligt at rode i folks affald?
Hvis det skal være lovligt, hvem skal så have lov til det, skal pressen have lov, skal myndighederne have lov uden dommerkendelse, eller tilhører vores affald den private sfære, der kun må overskrides ved dommerkendelse?
Er det accetabelt at bryde loven for at dokumentere lovovertrædelser og hykleri? Indbrud på fiskerbåde og minkfarme, roderi i private skraldespande osv.?
Har Karen Ellemann selv fremprovokeret en situation, hvor Ekstra Bladet er blevet fristet over evne, dels ved at gøre sig til moralsk overdommer over folks affaldsvaner og dels ved at lade den styrelse, hun selv har ansvar for, arbejde med planer om at undersøge folks affald?
Det er også rimeligt, at stille spørgsmål til hele vores affaldshåndtering. De senere år er der kommet mange regler på området. Affald skal sorteres i mange forskellige kategorier, så det kan genbruges. Det er blevet dyrere og mere besværligt, at slippe af med vores affald, det væsentligste formål med det er at spare ressourcer.
Langt det billigste ville være, at samle al affald i en bunke, sende det til forbrænding og så slutdeponere asken. Det gør vi ikke, men vi betaler en masse ekstra og har meget ekstra besvær for at sikre en miljømæssigt bedre affaldshåndtering.
Reglerne er primært indført, fordi det føles bedre. Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvor meget ekstra alle disse anstrengelser koster os i forhold til den simple og billige løsning. Der findes heller ikke en samlet opgørelse over værdien af de ressourcer, vi sparer ved at genanvende.
Er hele genbrugsområdet endnu et eksempel på, at politisk korrekthed kan lede til vanvittige beslutninger, der nøgtern analyseret aldrig ville være taget?
