Grøn korruption: Danmark legitimerer sydkoreansk miljøkatastrofe

"Grøn vækst"-korruption & GGGI:  Danmark legitimerer kæmpe sydkoreansk miljøskandale:"Hvorfor har Danmark gjort noget så irrationelt som at indgå a...

Klaus K,

19/10/2013

"Grøn vækst"-korruption & GGGI:  Danmark legitimerer kæmpe sydkoreansk miljøskandale:

"Hvorfor har Danmark gjort noget så irrationelt som at indgå alliance med Sydkorea om grøn vækst?" spørger Jung Soo-geun fra Korean Federation of Environmental Movements (KFEM), en sydkoreansk miljøorganisation. Det skriver dagbladet Information.

Ødelæggelserne ved Nakdong-floden, hvor Jung viser rundt, er resultatet af den sydkoreanske regerings projekt Four Rivers - et forsøg på at ’restaurere’ Sydkoreas fire store floder som et led i landets internationalt roste ’grøn vækst’-strategi, der blev sat i værk i 2009.

Forskere, religiøse organisationer, kunstnere & miljø-ngo'er forsøgte ellers at advare regeringen & FN om de uoverskuelige skader, som projektet kunne medføre. Men ingen lyttede, og i 2010 fik daværende præsident Lee Myung-Bak den danske regering med i Global Green Growth Institute (GGGI), der fungerer som eksportramme for ’grøn vækst’ projektet til udviklingslande.

"Oprettelsen af GGGI gjorde i vid udstrækning Lee Myung-Bak's ’grøn vækst’-agenda immun over for oppositionens kritik internt i Sydkorea - den gjorde det umuligt for kritiske ngo’er at blive hørt internationalt," siger Jin-Tae Hwang, ph.d.-stipendiat ved University of Bayreuth.

Tidligere præsident Lee Myung-Bak sættes idag i forbindelse med korruption, bestikkelse og manipulation af undersøgelsesrapporterne om projektet.

Millionbyen Seouls borgmester, Park Won-Soon siger, at Sydkorea kaldes "Republic of Construction". "Dette har ingenting at gøre med grøn vækst. Four Rivers er et byggeprojekt. For Sydkoreas byggevirksomheder er profit det primære mål," siger han.

Borgmesteren har gjort sig upopulær blandt de store byggekonsortier i byen ved at sætte en stopper for New Town-projekterne, hvor de samme virksomheder, som konstruerer dæmninger og økodelta-parker ved floderne, tjener penge på at rive hele boligkvarterer ned og bygge nye op.

Lee Myung-Bak's ’grøn vækst’-vision lever imidlertid videre gennem GGGI og partnerskabet med Danmark, der giver de selvsamme virksomheder, som står bag ødelæggelserne i Sydkorea, mulighed for at lancere sig som ’grøn vækst’-leverandør i udviklingslande.

"GGGI er oprettet med det specifikke formål at udvide Sydkoreas nationale ’grøn vækst’-projekter til Det Globale Syd," siger den sydkoreanske forsker Jin-Tae Hwang. Han mener, at GGGI er medansvarlig for, at miljø-ødelæggelserne kunne fortsætte uantastet i fire år.

Se også ing.dk:  Forsker om grundlaget for Løkkes klima-organisation: korrupt og miljøskadeligt