Der er et ord, som springer frem, når der holdes festtaler om samfundet. Men det er ikke et ord, som fortjener at være inviteret med til festen, for ordet dækker over en metode, som går imod det sandhedsprincip, som den danske og vestlige kultur bygger på… ordet som ikke fortjener en plads er… Demokrati.
I Danmark og vesten ved vi at intet er så godt som sandheden. Sandheden er selvoplyende. Demokrati er dog en vanvittig måde at afgører beslutninger - nemlig ved hvem der er flest. For der er ingen sanhedsværdi i at være flest. Jorden var f.eks. ikke flad, da et flertal troede jorden var flad. Jorden lod sig slet ikke påvirke af flertallet overhovedet, hverken da flertallet troede jorden var flad, eller da flertallet troede jorden var rund. Og sådan er det med alle ting, hvor man forsøger at bestemmer over det med “Demokrati”.
For ingen lov er bedre end sandheden, og hvis man vil bygge et land, så skal man have større respekt for sandheden end loven. For loven kan manipuleres, fordækkes, og ignoreres, imens sandheden er selvindlysende. Dertil er det kun naturlovene som laver sig selv, hvorimod alle andre love bliver skabt af nogen.
Vi lover ikke at bryde loven tilgengæld skal loven så ikke bryde os - men sådan er det ikke praktisk. For med den stadig ekspanderende demokratisering af livet, så bryder loven den individuelle frihed ned. Skat, inflation, gældsætning, overvågning, kontrol, forbud, krig - listen over angreb på individet via demokrati er lang. Men individuel frihed slår demokrati, diktatur og andet religiøes nonsen.
For med individuel frihed kan sandheden spire hos de der søger den. Derfor slipper man aldrig af med de rebelske individer der vil individuel frihed. Betyder det så at vi skal afskaffe demokratiet, staten og religionen? Nej, det gør det ikke.
For med individuel frihed er der ikke et forbud imod disse, de skal bare være frivillige, altså følge den individuelle frihed, men ikke knække den. Det kan man fint indenfor rammerne, af det vi kalder Danmark. Det kræver blot nogle justeringer. F.eks. at vi standser med at tro der er en sandhedsværdi i at være flest, og standser med, at acceptere de helt åbentlyse overgreb på den individuelle frihed (f.eks. indkomstskat, offerløse forbrydelser, statslig ensretning).
Vi kan enten gøre dette frivilligt i Danmark, altså satse mere på den individuelle frihed end fortsat ekspansion af demokratiet i alle livets forhold. Det er et valg der burde være nemt, hvis man er bogerlig. Finder man det svært at støtte den individuelle frihed, og hælder til fortsat demokratisering, så er man nok ikke borgerlig aligevel.
