Hvorfor miljødebatten bør rage DIG mere end en høstblomst

Denne artikel er et svar på Juul's indlæg, her

Peter Bjørn,

24/10/2011

Denne artikel er et svar på Juul's indlæg, her.

citat.

>Men: Hvorfor diskuterer vi det? Mennesker tilpasser sig, og har altid gjort det. Er der overhovedet nogen som helst rimelighed i at poste penge i at have et klimaministerium? Og CO2-tax og -kvoter?

Mit svar til dette:

Fordi:

1) Videnskabsfolk har gennem 150 år opdaget at visse gasarter har visse egenskaber, specifikt at de såkaldte drivhusgasser virker isolerende overfor varmestråling.

2) Menneskeheden er gennem de sidste 150 år blevet kraftigt industrialiseret og er nået til et teknologisk stade hvor vores anvendelse af kulstofbaserede råstoffer er oppebærende foer vores civilisation og livsstil som den er udformet i dag.

3) Denne livsstil, udfra de aktuelt anvendte energikilder fører til en omfattende udledning af affaldsprodukter fra forbrænding og forrådnelse, i atmosfæren (primært kultveilte og metangas).

4) Det er gasarterne i #3 der har egenskaberne beskrevet i #1.

5) Videnskabsfolk er gennem de sidste par årtier kommet frem til at de mængder af gasser vi udleder, nu er opmagasineret i atmosfæren i en grad hvor de har en mærkbar effekt. Følgende er denne effekt gennem omfattende opmålingsarbejde konstateret at være aktuel og målbar.

6) Prognoser, udfra forskellige antagelser om forløbet af fortsat udledning af disse gasser i atmosfæren, samt deres fremtidige effekt på klimaet, giver overvejende et billede af en verden der forandres, overvejende til det værre, udfra de ændringer i varmeforhold, vindforhold, nedbørsmønstre, havniveauer, strømforhold, ændringer i biosfæren, påvirkning af jordforholm.

7) Ifbm. #6 vil påvirkninger af økosystemerne blive kraftigere i de kommende årtier, hvilket taget i betragtning af at vi beboer en klode med begrænsede ressourcer, specielt ifmb. fødevareforsyninger, vil føre til omfattende økonomiske og følgende dette, demografiske forandringer og forskubbelser, med garanteret afstedkomne geopolitiske problemer. (læs: krig og blodsudgydelser).

Det korte af det lange: Vores handlinger har konsekvenser. Vi er i Vesten i dag i høj grad fjerne fra de kilder til vores livsstil, som vi ellers tager for givet. Ingen slutforbrugere sørger selv for at så til de afgrøder eller slagte dyr til det fødevarer de spiser, eller fremskaffe energi til alle de forbrugsgoder vi anvender (elektricitet til hjemmet, benzin til bilen m.v.).

Dette emne burde rage folk en del mere end en høstblomst, netop fordi at der beretter om konsekvenserne af vores handlinger. Også mere end lige nu og her, men år nede af vejen.

redigeret for slåfejl 20.24.

Kilde: