Klimadebatten

I anledningen af klimatopmødet i Paris, vil vi i den kommende uge blive bestormet med de vanlige apokalypse-teorier fra politikere, interesseorgani...

Nozick Ikke angivet,

29/11/2015

I anledningen af klimatopmødet i Paris, vil vi i den kommende uge blive bestormet med de vanlige apokalypse-teorier fra politikere, interesseorganisationer mv. - "Dette er absolut sidste chance", vil det hævdes, jævnfør den nyligt udkomne rapport, der fastslår, at jorden er blevet minimalt varmere (0.7 grader celsius, eller noget i den dur) - dog vil førnævnte undlade, at en af årsagerne hertil er b.la. det raserende vejrfænomen El Ninô - denne "bagatel" vil undlades, da der ikke er økonomi heri, og man ikke kan finde på nye, kontroversielle afgifter og skatter på et naturligt og ikke menneskabt fænomen (El Nino). 

Når det så er sagt, anerkender jeg naturligvis, at klimaforandringerne er menneskabte, og at disse udgør en væsentlig risiko og trussel fremadrettet. Jeg mener dog, at løsningen herpå er en helt anden, end den diverse politikere og interesseorganisationer fremfører som den rigtige - yderligere investering i klimavenlig energi og ambitiøs klimapolitik.

Problemet med ovenstående er imidlertid, at et land som Danmark i forvejen har en ambitiøs klimapolitik, der bla omfatter en målsætning om en reduktion af drivhusgasser på 40% i forhold til udledningen pr. 1990. Herudover omfatter klimapolitikken ligeledes, at halvdelen af Danmark energi skal komme fra vindmøller i 2020. Ydermer, subsideres "miljøbranchen" i høj grad og nyder stort offentligt tilskud til produktionen af klimavenlige produkter. Slutteligt beskattes udledning af drivhusgasser, blandt andet eksemplificeret ved nox-afgiften og metanafgift.

Ovenstående er en markant misallokering af skatteborgernes hårdt indtjente penge, som primært burde gå til uddannelse, sygehuse, ældrepleje etc - og ikke eksempelvis statsligt tilskud til produktionen af varer, der ikke ville overleve på et 100% frigjort marked. Staten skal ikke give tilskud til sådant, når Danmark i forvejen udgør en brøkdel af den udledning, som store industrielle lande som Kina og USA står for. 

I min optik eksisterer der to løsninger, hvis vi fremover skal fokusere mere på klimaet:

Den første er en radikal ændring og et opgør med tidligere tiders nedlæggelse heraf og oprør herimod - nemlig implementeringen af a-kraftværker. Atomkraft er langt billigere i drift og er en yderst energirig proces, da uranmængden heri opbruges yderst langsomt - herved udledes der markant mindre co2 end ved fx gas. Et andet argument for brugen af atomkraft, er, at EU i høj grad er afhængig af gas fra lande, der styres af autoritære ledere, hvis menneskesyn og demokratiopfattelse er uforenelig med vestens - EU får nemlig 53% af energien fra antidemokratiske lande som Rusland, Libyen, Saudi Arabien, og Algeriet. Detter er ikke kun et "menneskeligt" problem, der er repræsenterer en væsentlig disharmoni med vestlige værdier  - men også en eventuel sikkerheds- og udenrigspolitisk trussel - EUs afhængighed af gas herfra kan nemlig anvendes som et væsentligt magt- og afpresningsmiddel i en eventuel disput. Desværre er atomkraft ikke ufarligt, og der er stor risiko ved driften heraf, eksemplificeret ved Tjernobyl og Fukushima - dog har videnskaben udviklet sig markant siden Tjernobyl (Danmark er ikke eksponeret for jordskælv i samme grad som Japan, derfor undlader jeg Fukushima), og risikoen for en lignende katastrofe må siges at være reduceret med væsentligt.

Flere forskere har som løsning blandt andet peget på placering af atomkraftværker på havet og opbevaring af det radioaktive affald i strålesikre beholdere.

Den anden løsning er af noget mere simpel og laissez-faire karakter - nemlig at lade det frie marked løse problemerne. Danskerne viser i stigende grad interesse for klimavenlige produkter - eksempelvis solceller og Tesla - men ikke i en sådan grad, at firmaerne, der producerer lignende produkter, kan klare sig uden subsidier, hvilket må være et udtryk for, at befolkningen ikke er interesseret i mere klimavenlig politik, idet produkterne ikke ville behøve tilskud, såfremt der var efterspørgsel herefter. En simpel markedsteori er jo, at så længe der er efterspørgsel, vil der være udbud (hvis ikke, vil det hurtigt opstå). Hvis interessen på markedet er der, vil det betyde en gradvis reduktion af danskernes udledning af c02 - og vigtigst af alt, danskernes tvangsopkrævne midler ville kunne benyttes til væsentligere ting end en (endnu) venligere klimapolitik. 

Kilde: