Climategate ruller. Climategate har som bekendt afsløret at prominente klimaforskere har holdt konkurrerende forskning ude af videnskabelige tidsskrifter og FNs Klimapanel. Forskerne har erkendt at CO2-teorien ikke kan forklare de manglende klima- og temperaturudsving vi har set de seneste 12 år. Og som konsekvens af dette har de manipuleret med temperaturdata så de passede med CO2-teorien.
Det tyder mere og mere på at verdens medier og politikere, der i disse dage er i totalt selvsving over COP15 konferencen i Bella Center, er på meget tynd is. De prædiker nemlig at jorden netop nu opvarmes og at det er menneskenes (og i særdeleshed dem i den vestlige verdens) skyld. Dette på trods af at denne teori ikke ser ud til at passe med klimaobservationerne og på trods af at andre teorier ser ud til at forklare klimaudsvingene bedre - både de nuværende og de mange tidligere udsving gennem historien.
Når Villy Søvndal og andre klimademagoger forsøger at tale Climategate ned, så anvendes ofte argumentet om at man ikke seriøst kan tro at der eksisterer en global konspiration omfattende forskere, politikere og medier, med det formål at overbevise verden om en falsk CO2-baseret
klimateori. Og nej, det kan man naturligvis ikke forestille sig. Ikke en konspiration i traditionel forstand med en enevældig mastermind der dikterer slagets gang, og har hvervet FNs Klimapanel, statsledere og chefredaktører som sine agenter.
Det sørgelige er at det snarere er en form for selvvalgt konsensus konspiration, hvor den enkelte deltager har investeret så meget i sin deltagelse at det har for store omkostninger at skifte side.
Det er klimaforskere der har investeret hele sin personlige troværdighed og karriere i at der findes CO2-baseret global opvarmning.
Universiteter har gjort hele institutters eksistens afhængig af forskningsbevillinger, som betaler for forskning der skal bevise menneskets rolle i opvarmningen. Politikere har bygget hele deres popularitet på kamp for CO2-reduktioner. Regeringers genvalg afgøres af succes i internationale klimaforhandlinger. Og endeligt har store hæderkronede mediehuse satset troværdigheden på CO2-teorien med hidtil uset ensidig selektion af nyheder og valg af eksperter, med CO2-temaer på hele mediefladen, og med generel stillingtagen i dækningen.
Desværre betyder denne konsensus at ingen har interesse i at forfølge muligheden for at CO2-teorien ikke holder vand. FNs Klimapanel, Al Gore, Barack Obama, Gordon Brown, EU, Greenpeace, Vindmølleindustrien, BBC og DR har lagt alle æggene i CO2-kurven, og håber på at ingen sprænger luftkastellet. Lad os håbe at den steppebrand der breder sig i internet-medierne, vil være den lille pige der peger på koncensus-kejserne; "De har jo ikke noget tøj på!"
