Sådan er det ikke med de menneskeskabte guder, f.eks. Allan. Han er en ørkengud, der passer som fod i hose til et beduinsamfund, hvor stammens overlevelse afhang af at kunne demonstrere magt, bevise hæder og indgyde frygt blandt nabostammerne. Stammens eksistens beroede på, at den kunne røve kvinder fra konkurrerende stammer, for ellers gik den under af indavl. Samtidig var det afgørende, at drengebørnene forblev mandens ejendom, fordi klanens styrke afhang af mændenes antal.
I et område uden de store naturlige ressourcer, måtte ethvert middel tages i brug for at forøge livsgrundlaget. Derfor gennemførte man regelmæssige ”razziaer” mod naboerne for at stjæle deres kvinder, kameler og andre ejendele. Den, der kunne stjæle mest, overlevede. De andre gik under.
