Bæredygtighed er et forunderligt begreb. Jeg er på ingen måder ekspert på området, og det interesserer mig heller ikke synderligt, da det som så mange andre, ellers fine begreber, bliver udvasket af politisk korrekthed.
Men tillad mig alligevel at komme med et indspark.
Jeg kører af og til mellem min bopæl og København. I den forbindelse finder jeg det hyggeligt, interessant og på alle måder berigende at have forskellige mennesker med i bilen. Jeg opretter derfor mine ture på GoMore.
GoMore er en samkørselsordning, som bryster sig af at gøre noget godt for CO2 regnskabet, da GoMore får flere folk stoppet ind i de biler, der alternativt ville køre halvtomme på diverse strækninger rundt omkring i landet og i Europa. Men – gør det reelt en forskel for miljøet? Ville de rejsende ikke bare booke et tog eller en bus på den samme strækning – og dermed komme med de tog, der alligevel kører på den ønskede strækning. Tjoh – måske. Vi ved det ikke, men det er nok ikke en helt skæv antagelse.
Uanset hvad, tror jeg ikke, at de menneske der bruger GoMore rejser mere, end de ellers ville have gjort. De rejser blot billigere. Og netop prisen for en togbillet, vil jeg påstå, er en fjende af miljøet og af vores CO2 regnskab. Det vender jeg tilbage til om lidt.
Sandheden er dog, at det jo ikke kun er mellem de større byer i Danmark, at der bliver oprettet ture på GoMore. Nogle af de største arbejdspladser i Danmark ligger i den lille jyske by, Brande. Brande ligger på den jyske hede og har umiddelbart kun togforbindelse direkte fra Vejle eller Herning. Men hver eneste dag kører en masse mennesker sammen i forskellige samkørselsordninger imellem Århus og Brande.
Jeg vil påstå, at det rent faktisk afholder en del mennesker fra selv at investere i en bil. Og her tror jeg, at en bil ville være det eneste alternativ for de mange, der hver dag er en del af disse samkørselsordninger. Alternativt skulle de nemlig hjemmefra bopælen i Århus og ind til banegården og med toget til Vejle (det tager ca. 45 minutter), hvor de så skal skifte og videre med toget til Brande, hvilket lægger endnu en halv time til turen… Og så skal de hjem igen. Så alene på de ruter, hvor staten ikke kan stille effektiv transport til rådighed, vil jeg påstå, at GoMore kan klassificeres som en bæredygtig anordning.
Men tilbage til de dyre DSB billetter. En tur mellem Århus og KBH koster i omegnen af kr. 450,- En tur med GoMore på samme strækning koster ca. kr. 150,- Differencen på de kr. 300,- skal man altså arbejde for. For at have de kr. 300,- til rådighed, skal man tjene ca. kr. 500,- til kr. 700,- når skattefar har været forbi. Så lad os kort dvæle ved lønnen. Lønnen får man for at producere noget. Og er det CO2 neutralt at producere noget? Som oftest er det ikke. Enhver form for produktion kræver noget på CO2 kontoen. Man får sjældent løn for noget, der ikke er produceret.
Så min tese er, at når priserne (og skatterne) stiger, øger det CO2 udledningen. Når priserne stiger, skal vi som mennesker producere mere for at få råd til at imødekomme prisstigningerne. Og pludselig ser vi, at GoMore ikke bare er bæredygtig. GoMore passer på miljøet – og vi som mennesker, der blot stirrer på de mennesker, der sidder overfor os i toget – hvis vi er så heldige at få lov til at sidde ned – har nu mulighed for at komme med i en samkørsel, hvor vi naturligt viser interesse for hinanden og beriger hinanden med en bedre forståelse for danskernes forskelligheder. Og dét tror jeg, vi har endnu mere brug for i vores lille land. Søg evnen til at forstå. Så mister du lysten til at dømme.
