Miljøforkæmpere efterlader sig bjerge af affald

Demonstranter ved Standing Rock, som forsøgte at forhindre, at en olieledning skulle forurene drikkevandet og indianske kulturområder, har efterlad...

Bob Glitter,

07/02/2017

Demonstranter ved Standing Rock, som forsøgte at forhindre, at en olieledning skulle forurene drikkevandet og indianske kulturområder, har efterladt sig bjerge af skrald, telte og endda biler i deres protestlejr. Oprydningen kommer til at tage ugevis og skal helst være færdig inden foråret, hvor øget vandstand kan skylle affaldet ud i Missouri River.

De fleste demonstranter er selvfølgelig smuttet hjem til deres trygge, varme storbolejligheder, nu når vinteren er kommet, og de alligevel har nået deres mål om at blive set som gode mennesker. Ud af de tusinder af demonstranter er under hundrede blevet tilbage for at rydde op.


Så kender vi "miljøforkæmperne" og "de gode" igen. De opfører sig åbenbart på samme måde, uanset hvor i verden de befinder sig. Herhjemme kender vi svinene fra 1. maj og Roskilde Festival, hvor sidstnævnte dog i det mindste afsætter ressourcer til at rydde op.

Det gælder som altid om at flashe sin godhed og råbe med på parolerne, mens man bagefter er komplet ligeglad med, hvad man selv efterlader sig af svinerier. Det må nogle andre tage sig af. Staten. Eller måske de rige svin, der burde betale mere i skat.

Venstreorienterede personer er åbenbart født med denne blinde plet af dobbeltmoral. De er komplet ude af stand til at se indad, nøjagtig ligesom når de kalder fredelige mennesker fascister og umiddelbart bagefter selv opfører sig som en brunskjortepøbel og overfalder og forfølger dem på grund af politisk uenighed.

(Se også Bitter Blogs Facebookside)