The Seabin Project - In-Water Automated Marina Rubbish Collector

For et par måneder siden blev jeg kritiseret fordi jeg tillod mig at være optimist på menneskehedens vegne

Uffe Merrild,

14/01/2016

For et par måneder siden blev jeg kritiseret fordi jeg tillod mig at være optimist på menneskehedens vegne. Min påstand var at det frie marked og liberalismen kan give os velstand nok til at løse de problemer vi render ind i hen ad vejen. Så længe menneskene får lov at være kreative og frie vil de finde på nye dimser til at hjælpe os igennem de problemer som opstår. På den anden side vil høje skatter reducere vores mulighed for at klare problemerne, fordi det reducerer kapitalakkumulering og produktion.

Der blev i debatten fremført et par eksempler som umuligt kunne løses af markedet, essensen i indlæggene var at det ville absolut kræve statslig handling og tvangsbetaling fra skatteyderne at iværksætte løsninger. Problemet var udelukkende opstået fordi det frie marked igen var gået amok og havde ruineret et folk og fyldt jorden med affald.

Eksempelvis oprensning af det indiske ocean som flyder over af plastik. Det problem er uoverstigeligt og det er kun staten der kan løse det.

Følg nedenstående link til en hjemmeside hvor et par surfergutter har fået en spændende idé, som blot er et eksempel på at innovation og frihed gøder jorden for frugtbare løsningsmodeller til vores problemer på planeten.

PS: Jeg påstår ikke at dimsen redder hele oceanet ved at knipse med fingeren. Jeg påpeger bare at der findes mennesker som får gode idéer og som forsøger at drive det til noget, helt uden statens omklamrende jernnæve.