Kulturel konservatisme i den finansielle sektor - forklaring udbedes

Prosabladet udgives af en fagforening for It-folk

Ikke angivet Ikke angivet,

03/06/2010

Prosabladet udgives af en fagforening for It-folk. Prosabladets Juni-nummer er et særligt tema-nummer om minoriteter i IT-branchen. I den anledning er min søster, Nina Jansen, blevet interviewet om hendes oplevelse som kvinde i en mands-domineret branche, og som androgyn, piercet, punket programmør i en branche, som samarbejder med mange kulturelt konservative institutioner (dan dig evt. et indtryk af hendes udseende gennem dette billede). Jeg citerer fra artiklen:


Nina Jansen ved godt, hun ser anderledes ud. Engang fik hun et kontrakt-tilbud fra en bank, der skulle bruge en konsulent/udvikler, men da hun pænt spurgte dem, om de var klar over, at hun havde piercinger, ville de ikke bruge hende alligevel.



Spørgsmålet, om hun selv oplever fordomme på grund af sit udseende, tager hun i strakt arm. Hun er helt afklaret med sit eget udseende.

– Alle oplever fordomme. Fordomme er en god ting – naturens måde at gøre os beredt. Men man skal skelne de gode fordomme fra de dårlige. De gode fordomme er man parat til at smide ud, hvis ikke de passer, siger hun.


Jeg kan tilføje til historien at det var en bank, som havde ventet længe på en ledig programmør med de relevante kvalifikationer, og som affandt sig med at vente endnu længere, fremfor at samarbejde med en piercet kvinde.


Min søster led ikke i denne sammenhæng. Hun tjener alligevel kassen, og er frihedselskende nok til at respektere bankens beslutning. Men banken måtte udskyde en IT-løsning på ubestemt tid, eller alternativt åbne en endnu størrre pengepose, for at sikre sig en konsulent, som passede med deres billede af en egnet programmør.


Et familiemedlem, som har gjort karriere i den finansielle sektor, har givet udtryk for at det i branchen er normalt at fravælge kompetente ressursepersoner pga. deres manglende konformitet overfor tøjmoden i den finansielle sektor.

Er der nogen som kan komme med en rationel forklaring, som er kompatibel med frihedselskende liberalisme, på bankens beslutning og den finansielle sektors stringente konservatisme, når det kommer til tøjmoden?

Kilde: