Roskilde Festival - du er svær at holde af: Jordtyveri og asylvræleri

Jeg ville så gerne på Roskilde Festival i år

Gold Standard,

15/05/2012

Jeg ville så gerne på Roskilde Festival i år. Jeg elsker musikken, stemningen og festerne.

Men det bliver sværere og sværere for mig at tage af sted, med min moral i behold. Deres medvirken til tyveri af jord fra en privat ejer er et kæmpe problem. Men deres ulidelige "humanistiske" holdning der gennemsyrer deres temaer og tiltag, gør det heller ikke lettere. Som for eksempel dette:

Kan du forfatte en asylansøgning, der giver den gyldne adgangsbillet?

 


Dette års Standpunkt-kampagne sætter fokus på unge asylansøgere og de vilkår, der møder dem i Danmark.


I den virkelige verden kan en asylansøgning føre til en opholdstilladelse. På Roskilde Festival kan en asylansøgning føre til en lækker morgenmad i Poor City for dig og en ven i en af warm-up-dagene. Vi kalder det Morgenasyl.

Vores Standpunkt-kampagne sætter fokus på den forfærdelige usikkerhed, det er for asylansøgere, der kommer til Danmark. Ventetiden er forfærdelig og destruerende for mennesker, som i forvejen har det hårdt. Usikkerheden er det værste.

Suk. Jeg bliver så træt. Hvor ville jeg gerne kunne nyde en musik-festival, uden at skulle sovses ind i den slags propaganda. Jeg er ikke ekspert i det danske asyl-system. Men jeg ved de får tag over hovedet, mad og tøj og en seng. Det er ikke prangende, men godt nok. Det er hverken urimeligt eller forfærdeligt at byde uinviterede gæster det.

Måske var det bare nemmere at tage på Roskilde da man var 17 og ikke tænkte på så meget andet end øl og fester.