Borgmesters fede fidus: Fejrede privat bryllup med 300 gæster på rådhuset

Det koster mellem 65

Gitte Nielsen,

12/09/2017

Det koster mellem 65.000 og 100.000 kroner i døgnet, hvis almindelige københavnske skatteborgere vil leje den fornemme ’rådhushal’ på Københavns Rådhus til et privat arrangement.

Men da den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, lørdag den 26. august blev gift med sin udkårne Christian Tarp, fejrede parret den store dag med en privat bryllupsreception for 300 gæster med dans og musik i netop rådhushallen uden at betale en eneste krone til kommunekassen for leje af lokalet.

Eneste udgift for Anna Mee Allerslev var lønnen til de ansatte på rådhuset samt leje af service. I alt cirka 23.000 kroner, hvilket normalt - ifølge kommunens hjemmeside - ville komme oven i lokalelejen på 65.000-100.000 kroner pr. dag.

Hun har faktisk lagt beslag på lokalet fra fredag til mandag.

Hvor er jeg træt af politikernes "svindel og bedrag", og når det bliver opdaget så får de en "næse" eller også bliver de fyret, med en klækkelig fratrædelsesgodtgørelse.