Et af de mest samfundsgavnlige elementer i den nye finanslovsaftale er reduktionen af den højeste registreringsafgift fra 180 til 150 pct. Slutmålet bør imidlertid være dens afskaffelse. Det er nemlig en af vores mest skadelige skatter.
Registreringsafgiften er en særskat på et udvalgt forbrugsgode.
For de fleste erhvervsaktive er bilen ikke et forbrugsgode - det er en pratisk foranstaltning til at få det daglige liv til at fungere.
Martin Ågerup nævner bilen som en hobby. Noget man bare har for sjov, så som en svimmingpool eller en fladskærm der er ekstra stor.
Min opfattelse er helt anderledes: Bilen er et redskab der får samfundet til at fungere bedre og mere smidigt. Det er samfundsgavnligt at de erhvervsaktive har en bil. Specielt er det gavligt, at de MEGET aktive har en bil, for så får de udrettet mere, til gavn for samfundet.
Bilen er ikke et forbrugsgode: Det er et samfundgode.
Selv ville jeg gerne køre til arbejde hver dag i bil, fordi det er bekvemt. Men sådan som mit arbejde er placeret i forhold til min bopæl, er det ikke strengt nødvendigt med en bil. Det er en fordel for samfundet, at nogen der bor langt væk, tager et arbejde der er så langt væk, at de ikke kan komme der til på anden måde end bil.
