Finansministeret er enige i at 124000 nye jobs over 10 år ville opstå i det private med LA's plan, men da der så over samme periode så vil blive 92.000 færre offentlige jobs, vil han ikke være med. Den anden begrundelse er at de fattigste (må vel være den passiv forsørgelse?) kun vil stige 7000 i løn, mens de rigeste får 61.000 kroner.
Skal vi bare minde om at 7000 mere i løn er 7000 mere, også selvom rigmand Jensen får 61.000 kroner. Og øget privat erhvervsliv vil betyde flere skatte indtægter, ja faktisk 100 mia mere, og det er Corydon også enig i, men han bryder sig ikke om det. Og så er der jo en vis usikkerhed med prognoser, som lige tilføjer.
I Venstre, som kan blive afhængig af Liberal Alliances stemmer for at danne en regering efter næste valg, noterer næstformand Kristian Jensen, at man bakker op om flere af Liberal Alliances forslag.
»Deres politik hænger sammen, ville give en markant vækst og gøre Danmark rigere. Men det, de lægger op til, er samtidig vildt og langt mere omfattende end det, vi vil,« fastslår han.
Et centralt element i Liberal Alliances økonomiske plan er, at de i løbet af de næste syv år vil reducere det offentlige forbrug med ti pct. svarende til 50 milliarder kroner.
Ifølge Anders Samuelsen vil dette dog ikke føre til en ringere offentlig service for borgerne, fordi det ville være muligt for eksempelvis kommunerne at effektivisere for det samme beløb.
Med andre ord at man kan få det samme som i dag – bare for færre penge.
Samuelsen henviser til, at den såkaldte Produktivitetskommission, som den nuværende regering nedsatte, nåede frem til, at den offentlige sektor har et såkaldt effektiviseringspotentiale på netop ti pct.
Man kunne jo snildt skære massivt i den lovgivning som gør at ALT skal registeres og dokumenteres. Der er ulandsbistand og "jobtræningsindsatsen" der tilsammen er over 30 mia. Og eksempler på offentlige spild og idioti kan man nemt finde de første 100 eksempler på alene her på siden.
