Danmark tjener milliarder på forsvaret af kronen - Økonomi - LIVE

Den store udvidelse af pengemængden til over 700 milliarder kroner i forbindelse med Nationalbankens udøvelse af fastkurspolitikken har været glimr...

Ikke angivet Ikke angivet,

06/03/2015

Den store udvidelse af pengemængden til over 700 milliarder kroner i forbindelse med Nationalbankens udøvelse af fastkurspolitikken har været glimrende kommenteret her på 180grader, blandt andet af Uffe Merrild. 

Jeg forstår, at den forøgede efterspørgsel efter kroner er blevet imødegået af udbydelsen af tilsvarende flere kroner, i den forstand at de er blevet skabt i forbindelse med, at der er købt euro for dem.

Men så mangler jeg en forklaring på, hvordan Danmark kan tjene milliarder på udvidelsen af valutareserven, som den linkede artikel skriver. Uden yderligere forklaringer krediterer den nærmest Nationalbanken for operationen som en slags givtig spekulation.

Er der købt euro eller papirer for vores udvidede pengemængde? Hvilke papirer? Hvor er det beskrevet?