Danmarksindsamlingen. En alternativ finansiering af ulandsbistand via humanitær skat.

Resultatet af den store Danmarksinsamling 2015 er nu kendt: ca 100 mio synes danskerne er rimeligt at bruge på nødhjælp til fattige lande

_slettet_bruger_7537 Ikke angivet,

01/02/2015

Resultatet af den store Danmarksinsamling 2015 er nu kendt:

ca 100 mio synes danskerne er rimeligt at bruge på nødhjælp til fattige lande.

ca 18 mia synes regeringen er rimeligt at bruge oveni af danskernes ufrivilligt opkrævede skattekroner.

Vi har altså et misforhold på en faktor 180.

I et liberalt land bør gavegivning være 100% frivillig, og ske af frie midler uden nogen for for fradragsgivning.  - Jeg mener derfor det ville være på sin plads hvis en kommende borgerlig regering gjorde dette til en frivillig ordning. Eventuelt ved i første omgang at lade det eksisterende ulandsbidrag finansieres af en øremærket humanitær skat, som borgerne kan til og fravælge på samme måde som kirkeskatten.

Lad os tage et regneeksempel:

Staten forventer en udgift til ulandsbistand på ca 18 mia. Der er ca 4,3 mio bundskattebetalere i Danmark, og dvs de betaler ca 4186 kr hver til ulandsbistand hvis denne antages finansieret via bundskatten. Skatteprocenten i Danmark er i gennemsnit ca 34% (excl sundhedsbidrag) og dvs at de 4186 modsvarer et skattefradrag på ca 12311 kr.

På selvangivelsen kunne man altså indføre en rubrik der hed: "Ønsker at være tilmeldt humanitær skat (Ja/Nej). Hvis man vælger 'Ja' så nedsættes personfradraget med 12311 kr. Ja man kunne sågar give mulighed for at borgeren selv kunne indtaste et tal mellem 0 og 12311 som så kunne være et mål for hvor meget den enkelte borger havde evne/samvittighed til at støtte statens ulandsbistands-initiativer med...

Staten forpligter sig så til at holde hus med pengene, dvs hvis halvdelen af danskerne fravælger den humanitære skat, ja så er der kun 9 mia i ulandsbistandskassen. 

Har vi ikke et liberalt parti i Danmark der kunne tage sådan et forslag med til forhandlingerne om et kommende regeringsgrundlag?

Kilde: