Dansk indkomstskat og skattelovgivning er stadig samfundets skurke

Her i år 2015 kan der ikke stå nogen tvivl tilbage om, at det nuværende tåbelige skattesystem, kun er til beskæftigelsesmæssig fordel for de alt fo...

Ikke angivet Ikke angivet,

26/09/2015

Her i år 2015 kan der ikke stå nogen tvivl tilbage om, at det nuværende tåbelige skattesystem, kun er til beskæftigelsesmæssig fordel for de alt for mange (overflødige) røde og uproduktive systemsspytslikkere.

Den 25. september 2015 deler hr.  Christian T. Ingemann, Direktør i Dansk Erhverv en opdagelse med os i Jyllands-Posten om, at såvel medarbejderne i SKAT som landets borgere ikke kan finde hverken hoved eller hale i dette røde lands svulmende og vanvittige skattelovgivning.

Det er desværre en trist og gammel nyhed.

Tænk, at der stadig findes lovgivere og en hel hær af mennesker, der lever højt på strå takket være et skattesystem, der er sådan indrettet, at det stadig straffer folk for at være produktive.

Ja, faktisk er det så tåbeligt indrettet, at desto mere (over)arbejde en lønmodtager påtager sig, desto mindre får vedkommende lov til at beholde til sig selv. 

Tænk, at der stadig er et massivt vælgerflertal i dette land, der stædigt holder hænderne over og under de politikere, der fastholder dette tåbelige skattesystem og tilbeder alle dets blodige afgifter og chokerende høje skattetryk og helt uforståelige regler.

Prøv blot for et kort øjeblik at tænke på, hvilket overskueligt og langt mere retfærdigt skattesystem vi havde haft i dag, hvis og såfremt og i fald at Skt. Glistrups skatteystem havde været det gældende idag.

Skt. Glistrups forslag om at afvikle samfundets skurk - indkomstskatten - var og er bestemt ikke til fordel for dette socialistiske lands skattesystembeskyttere og skattenydere, og derfor blev han og Fremskridtspartiets skattepolitik lagt for et voldsomt had og mistænkeliggørelse.

Og i stedet for at påskønne Skt. Glistrup for disse tanker endte det med, at systemets folk sendte ham en tur i fængsel for påstået skatteunddragelse.


Fremskridtspartiet gik det heller ikke meget bedre.

Efter folketingsvalget den 20. november 2001 var skatteydernes eneste tro væbner ikke længere at finde på højskatttens- og afgifternes Christiansborg.

Og tænk, hr.  Christian T. Ingemann: Vælgerne høster stadig skattelovgivningsmæssigt, som de sår i stemmeboksene og vedblivende har berøringsangst over for nye tanker og partier.


hvem skriver den næste artikel om Rødmarks svulmende og uforståelige skatteregler i 2016 og 2017 og 2018 og,,,?

Kilde: