Alle de nordiske lande hører til blandt den fjerdedel af verdens lande med højest økonomisk frihed. De fælles styrker finder man særligt inden for retssystem og ejendomsret samt pengevæsnet, men der er også styrker inden for frihandel og regulering. Man kan derfor tale om, at økonomisk frihed er en del af ’den nordiske samfundsmodel’. De nordiske lande har ligeledes det tilfælles, at den offentlige sektor er stor. Sidstnævnte trækker imidlertid den økonomiske frihed ned.
”De nordiske lande ligger på højde med eller over gennemsnittet for OECD-landene på et niveau af økonomisk frihed, der langt overstiger den gennemsnitlige økonomiske frihed i verden. Det er vigtigt, bl.a. fordi økonomisk frihed er med til at understøtte vækst og velstand. Når man skal forstå, hvorfor de nordiske lande hører til blandt det mest rige lande i verden, er den høje grad af økonomisk frihed en vigtig forklaringsfaktor”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.
”Den økonomiske frihed er faldet i de sidste 10 år. Det gælder både for Danmark, de øvrige nordiske lande og for OECD som helhed. Udviklingen har ellers været positiv siden 1970erne med stigende økonomisk frihed. Men siden årene 2003-2005, hvor den økonomiske frihed toppede i Danmark såvel som i OECD, er det gået den gale vej. Den faldende økonomiske frihed risikerer at lægge en dæmper på væksten”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.
”Den offentlige sektor er hele Nordens akilleshæl i forhold til den økonomiske frihed. Omfanget af offentlige overførsler, størrelsen af det offentlige forbrug, de høje marginalskatter samt omfanget af bureaukrati er fx de områder, der trækker den økonomiske frihed mest ned i Danmark. Det er derfor naturligt at adressere disse udfordringer. Det kan fx gøres ved at fjerne topskatten, reducere det offentlige forbrug og reducere niveauet af og adgangen til overførselsindkomster”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.
