Døende zombie-selskaber skylder mere end 100 mia. kr.

Den lave rente, vi ser for øjeblikket, holder kunstigt døende virksomheder i live, og det koster samfundet dyrt, mener brancheforeningen for danske...

jakro, 180graders redaktion,

03/04/2017

Den lave rente, vi ser for øjeblikket, holder kunstigt døende virksomheder i live, og det koster samfundet dyrt, mener brancheforeningen for danske revisorer FSR. 

Det drejer sig om flere end 20.000 virksomheder med kreditværdigheden i bund, som har en samlet gæld på over 100 mia. kr. Det er bankerne og andre kreditorer, der lader selskaberne leve videre, men det betyder, at al den kapital, som er bundet i de døende virksomheder, ikke kan bruges andre steder i økonomien, hvor den kunne skabe aktivitet og dynamik. 

Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditinstitutioner, afviser kritikken fra FSR, og juridisk direktør, Kenneth Joensen, siger: "Der er nogle formelle regler, som banker og realkreditinstitutioner skal overholde, før en virksomhed kan erklæres konkurs eller komme i rekonstruktion. Bankerne er ikke blevet mere langmodige, og der er ikke noget incitament til at række pinen ud."

Hos Nationalbanken og Dansk Erhverv er man til gengæld enig med FSR i, at det er noget, man skal være opmærksom på fra bankernes side. 

Læs artiklen for uddybning her