Så blev det tid til at diskutere ECB's planer om at gennemføre quantitative easing af historiske dimensioner på DR2's deadline, se her cirka 9 minutter henne.
Der var ingen politikere i studiet, kun Jesper Rangvid, professor i Økonomi.
Lad os opsummere hvad quantitative easing medfører med et lille let forståeligt eksempel:
Forestil dig at der samlet set er 1000 euro kontant i EU. Quantitative easing går ud på at ECB køber obligationer indtil der er fx. 1500 euro kontant i EU. Det kan de gøre ved at ”trykke” pengene. Det er værd at bemærke at ECB kun kan gennemføre købet ved at betale overpris for obligationerne, hvis ikke de betalte overpris var obligationerne jo allerede solgt til anden side, på det private marked. Her indser vi hvem de første vindere af quantitative easing er: Personer og selskaber der ejer obligationer.
Disse heldige personer og selskaber har nu en masse kontanter de skal brænde af på noget andet end obligationer. Den oprindelige idé med quantitative easing var at de personer nu brugte pengene på at udlåne til små virksomheder og iværksættere som ville bruge lånene til at skabe jobs. Desværre viser en undersøgelse udført af bank of england (jeg kunne ikke lige finde link) at quantitative easing ikke påvirker bankernes udlån til små virksomheder og iværksættere. Det giver god mening: Om en bank vil udlåne til den kundegruppe styres nok nærmere af deres vurdering af risikoen for at banken mister alle pengene (konkurs) end af hvor meget banken skal betale i rente for at tilvejebringe pengene. Derfor giver lave renter og forøget pengemængde ikke produktiv vækst, forstået som investering i iværksætteri, maskiner, software, arbejdspladser.
Hvor skal de ekstra 500 euro så investeres? Der er efterhånden stærk evidens for at der hvor de ekstra penge finder hen er til aktiemarkedet og til boligmarkedet. Investeringer hvor risikoen for at tabe det hele er ringe, fordi kun store virksomheder er på børsen og fordi boliger sjældent mister en stor del af deres værdi. Altså: Aktier og huspriser stiger.
Hvad betyder det for dem der ikke ejer boliger, aktier og obligationer: Det betyder at de får sværere ved at købe en bolig, for boligen er steget i pris. Måske stiger andre varer også i pris, fordi dem med aktier, huse og obligationer er blevet mere velhavende.
Qantitative easing er altså en indirekte men effektiv overførsel af penge fra de fattige/unge til de rige.
Qantitative easing er en politisk manøvre, og ligesom der skulle have været en politiker i Deadline fremfor en økonom, eller i det mindste begge dele, så skulle beslutning om qantitative easing gennemføres af politikere fremfor økonomer. Økonomer er historikere med fokus på økonomi. De kan ikke regne, og de bør ikke foretage politiske beslutninger i højere grad andre faggrupper.
Se video her.
