En EHMs tilståelser

Jeg er lige blevet færdig med at læse bogen "Confessions of an Economic Hit Man" af John Perkins

Ikke angivet Ikke angivet,

13/07/2016

Jeg er lige blevet færdig med at læse bogen "Confessions of an Economic Hit Man" af John Perkins. Det var en dybt fascinerende bog for mig fordi jeg har længe gået og prøvet og regne ud hvordan vores moderne økonomiske system formår og overføre enorme mængder varer til vestlige lande for stort set ingen modbetaling i varer den anden vej og denne bog hjalp mig til endelig og lægge de sidste puslestykker på plads i min egen forståelse synes jeg. 

John Perkins er en mand som arbejdede som chef økonom for det amerikanske firma MAIN. MAIN er en slags dække organisation for den amerikanske regering, en virksomhed som overlever stort set udelukkende af penge som kommer fra den amerikanske stat. De brugte denne organisation fordi hvis de selv sendte de her agenter ud i verden ville de få store PR problemer hvis disse agenter blev fanget, derfor bruger de disse pseudo-offentlige virksomheder som dække-organisationer fordi så kan man jo som John Perkins selv skriver i sin bog bare skyde skylden på de onde kapitalister (selvom de er firmaer der næsten udelukkende tjener penge via staten).

John Perkins beskriver i bogen hvordan han rejste rundt til alle mulige fattige lande og fik til opgave og vinde deres lederes tillid og få dem narret/bestukket til at sige ja til enorme anlægsprojekter som forgældede de her fattige lande til langt op over skorstenen. Med denne enorme gæld kan man så gøre de her nationer til slaver for USA's og vestens enorme forbrugsapparat fordi de ender med og betale enorme mængder i bare renter alene. Penge som de her fattige lande ikke kan opdrive da deres eksport sektor er svag hvilket så betyder at de bliver fanget i en endeløs cyklus af fattigdom. Han skriver i bogen at rentebetalinger fra den 3. verden er over 20 gange større end hvad vi giver i U-lands"hjælp". Jeg tror det var Ecuador som nu brugte over 50% af deres finanslov på renter alene på deres gæld. Enorme mængder penge som bliver hevet ud af en økonomi som egentlig skulle bruge pengene på at købe maskiner og blive mere avanceret. 

Han beskriver også i bogen hvordan den økonomiske verden virkelig fungerer (noget jeg vidste i forvejen men alligevel fascinerende og læse direkte fra hestens mund). John Perkins job var og udarbejde økonomiske analyser som var stærkt overdrevne så man kunne retfærdiggøre de gigantiske slave lån man "gav" til de her fattige nationer. De økonomer som nægtede og fuske med statistikkerne blev simpelthen bare fyret for at være "usamarbejdsvillige". Det var kun de økonomer som var villige til at sælge deres sjæl til djævlen til gengæld for en meget stor lønningscheck som fik lov til at beholde deres job. John Perkins beskrev også at han fandt det meget let og manipulere statistikker så man fik det resultat man ville ha.

Han skrev også hvordan han sammen med et indisk matematik geni opfandt en ny økonomisk metode som blev meget berømt som Markov-metoden, grunden til at han opfandt denne metode var fordi som han siger "ingen ville kunne modsige mine teorier fordi næsten ingen mennesker kan forstå Markov matematik og af dem er meget få økonomer". Han indrømmer at den teori som han havde holdt foredrag i hos nogen af verdens bedste universiteter var løgn og latin opfundet udelukkende for at tryne mennesker intellektuelt fordi de jo selvfølgelig ikke ville kunne forstå noget så bizart og ulogisk. Han brugte de her metoder til at fremstå klog over for de her økonomer fra den 3. verden som arbejdede for deres respektive regeringer, selvom han godt vidste de ikke var videnskabelige eller sande. Han vidste godt at de voldsomt overdrev fordelene ved de her lån. 

Så hvordan fungerer systemet helt teknisk set? Det fungerer ved at de her mennesker tager ud i verden og får korrupte politikere til at sige ja til gigantiske udviklingslån som bruges på kraftværk og veje som de ikke har råd til. Det sætter så disse lande i enorm gæld som holder dem i et jerngreb af rente-fattigdom som så gør det muligt for virksomheder som Nike, Adidas, Siemens etc..etc.. at udnytte disse mennesker til sulteløn. Dette system skaber en kæmpe tunnel af penge som konstant fosser ind i vestlige lande og dræner lande som Indonesien, Vietnam, Ecuador for al deres købekraft hvilket gør det muligt og konstant og sende varer til os uden nogen rigtig modbetaling.

De her møgsvin fra IMF og Verdensbanken prøver også og indføre samme slave-system i min kones hjemland Ukraine i øjeblikket, de er rykket ind med deres "hjælp" og givet lån til Ukraine, sikkert fordi de vil prøve for første gang om man også kan gøre et hvidt land til et slave-land. Jeg har lige været på ferie i Ukraine i 3 uger og folk arbejder dernede for omkring 1000 kroner om måneden (og det er en god løn). Pensionister tjener 36 dollars om måneden hvilket kun er en lille smule over den der berømte mantra "1 dollar om dagen". Man kan se ældre mænd og kvinder stå og tigge efter penge midt inde i hovedstaden Kiev. 

Hvorfor skriver jeg om alt det her? Jeg skriver om det fordi jeg tror grundlæggende ikke det er sundt for vesten og være slave-ejere, jeg tror ikke det er sundt at vi udnytter vores overlegne økonomiske forståelse til at udnytte andre lande. Er det virkelig et sjovt liv vi har i Danmark? Der er intet produktivt arbejde og lave fordi alle fabrikkerne er gået konkurs, er det et godt liv? Er det et interessant liv? Hvis man læser nogen af Thomas Jeffersons breve så vil man også kunne læse at han mente dengang i 1700-tallet at det og være slave-ejer korrumperede sjælen, det var en grundlæggende usund psykisk situation for slave-ejeren da det gjorde selv gode mennesker til nogen frygtelige tyraner fordi de havde ultimativ magt over deres slaver. 

Kilde: