Den økonomiske krise som fortsat pågår, har i den grad livet debatten op om, hvordan vores fremtidige samfund skal se ud. De som mener, at finanskrisen skyldtes deregulering og uansvarlige finansfolk står fast på, at adfærdsstyring og regulering er den eneste vej fremad. Den anden lejr fritager ikke finanssektoren for ansvar men argumenterer for, at det i langt vigtigere grad var centralbankernes lave rentepolitik sammenholdt med de incitamentsforvridende reguleringer, som var skyld i krisen. De finansielle aktører og deres handlen var i højere grad andenordenseffekter af et større og mere underliggende problem.
Debatten i Danmark har været rimelig ensidig. Der har været få offentlige debattører og erhvervsfolk, der har forsøgt at forklare, at krisen ikke skyldtes regulering, men snarer for meget regulering. Derimod har et populistisk og mere jantelovs-argument fået mere opmærksomhed. Grådige finansfolk og samfundets manglende muligheder for at holde dem i kort snor høres igen og igen. I Danmark har Stein Bagger blandt andet tiltrukket sig usandsynlig stor opmærksomhed, og debatten om bankdirektørernes lønninger er ligeledes langt fra overstået.
Den mest omfattende økonomiske krise i efterkrigstiden har tvunget os ud af den boble-rus, som vi i mange år ellers har befundet os i. Alle har vi været nødt til at have en holdning til, hvordan vi i fremtiden undgår at havne i en situation som nu. I den politiske sfære har holdningen været ret entydig i stort set hele verden. Lempelig finanspolitik er blevet effektueret af stort set samtlige lande, mens centralbankøkonomerne har støttet dem via lempelig pengepolitik. I denne forbindelse har det været meget debatteret, hvorvidt denne offentlige gældssætning er meget bedre end den private gældssætning, som gik forud for krisen. Denne debat bliver dog stort set hver gang fejet af banen med argumentet om, at vi først må ud af krisen før vi kan løse de langsigtede problemer. Debatten har derfor en tendens til at kredse om små bagatelproblemer og ikke om de store vigtige spørgsmål.
Den 24. og 25. april i år kommer økonomer fra USA, Spanien Norge og Tyskland til København for at give deres svar på, hvordan krisen opstod, og hvordan den burde løses. Deres argumenter og deres løsninger er så langt fra, hvad vi ellers bliver præsenteret for i Danmark. Debatten vil her ikke dreje sig om enkeltpersoners løn eller ulovlige gerninger. I stedet vil der blive sat spørgsmålstegn ved centralbanksystemet og deres monopol på pengeudstedelse, velfærdsstatens indlejret incitamentssystemer, krig, fred og Demokrati samt økonomiprofessionen rolle og ansvar i den nuværende krise.
Konferencen med det øretæveindbydende navn ”In defense of Capitalism” byder på politisk ukorrekte, intellektuelt stimulerende samt debatskabende argumenter og holdninger.
Alle er velkomne, og mere information kan findes her: www.indefenseofcapitalism.dk.
Debatten i Danmark har været rimelig ensidig. Der har været få offentlige debattører og erhvervsfolk, der har forsøgt at forklare, at krisen ikke skyldtes regulering, men snarer for meget regulering. Derimod har et populistisk og mere jantelovs-argument fået mere opmærksomhed. Grådige finansfolk og samfundets manglende muligheder for at holde dem i kort snor høres igen og igen. I Danmark har Stein Bagger blandt andet tiltrukket sig usandsynlig stor opmærksomhed, og debatten om bankdirektørernes lønninger er ligeledes langt fra overstået.
Den mest omfattende økonomiske krise i efterkrigstiden har tvunget os ud af den boble-rus, som vi i mange år ellers har befundet os i. Alle har vi været nødt til at have en holdning til, hvordan vi i fremtiden undgår at havne i en situation som nu. I den politiske sfære har holdningen været ret entydig i stort set hele verden. Lempelig finanspolitik er blevet effektueret af stort set samtlige lande, mens centralbankøkonomerne har støttet dem via lempelig pengepolitik. I denne forbindelse har det været meget debatteret, hvorvidt denne offentlige gældssætning er meget bedre end den private gældssætning, som gik forud for krisen. Denne debat bliver dog stort set hver gang fejet af banen med argumentet om, at vi først må ud af krisen før vi kan løse de langsigtede problemer. Debatten har derfor en tendens til at kredse om små bagatelproblemer og ikke om de store vigtige spørgsmål.
Den 24. og 25. april i år kommer økonomer fra USA, Spanien Norge og Tyskland til København for at give deres svar på, hvordan krisen opstod, og hvordan den burde løses. Deres argumenter og deres løsninger er så langt fra, hvad vi ellers bliver præsenteret for i Danmark. Debatten vil her ikke dreje sig om enkeltpersoners løn eller ulovlige gerninger. I stedet vil der blive sat spørgsmålstegn ved centralbanksystemet og deres monopol på pengeudstedelse, velfærdsstatens indlejret incitamentssystemer, krig, fred og Demokrati samt økonomiprofessionen rolle og ansvar i den nuværende krise.
Konferencen med det øretæveindbydende navn ”In defense of Capitalism” byder på politisk ukorrekte, intellektuelt stimulerende samt debatskabende argumenter og holdninger.
Alle er velkomne, og mere information kan findes her: www.indefenseofcapitalism.dk.
