Krisen i Grækenland udstiller EUs manglende handlekraft. Her har EU at gøre med et land, hvis regering er kommet med så utopiske valgløfter, at selv Alternativets politikere må lette på smilebåndet over den urealiserbare politik venstrepopulisterne Syriza har lovet.
I 5 måneder har Syriza nu prøvet at komme med modforslag. I mandags sendte man et "forkert" forslag til EU. I bedste fejl, en fejltagelse så amatøragtig at man kun kan smile af den, i værste fald, en beregnet kalkule, der skulle sørge for at trække tiden. For hver dag EU ikke trækker tæppet væk under de græske banker, for hver dag kan græske kunder hæve euros.
I den nu 5 måneders "chicken" leg, hvor Syriza kører mod EU-bussen i en ramponeret Lada, i håb om at man kan presse EU-bussen af vejen er man nu kun få sekunder fra sammenstød. Et sammenstød der vil kunne mærkes også i bussen, mens Ladaen vil være totalsmadret.
For EU kan ikke bøje af. Der står folkebevægesler klar i resten af Sydeuropa, der har fremført nogenlunde samme utopiske målsætninger som syriza. Hvis EU bøjer af, så står de venstrepopulistiske grupperinger i Syseuropa stærkt ved kommende parlamentsvalg. Hvis EU derimod står fast, så vil et større antal vælgere kunne se, at de vesntrepopulistiske bevægelser fører et land direkte i ulykke.
Det ville ikke undre mig, at det lykkedes at bremse EU-bussen i sidste øjeblik. EU giver ikke efter, men sparker den græske problem kortsigtet til hjørne. for politisk handlekraft kendetegner kun EU, når man skal begrænse medlemsstaternes selvindflydelse, mens man i direkte politiske konfrontationer gang på gang bliver udstillet.
