Fald i industriproduktionen - Danmarks Statistik

Det ser ud til at produktionen har lidt et lille knæk indenfor det sidste halve år

Uffe Merrild,

11/01/2016

Det ser ud til at produktionen har lidt et lille knæk indenfor det sidste halve år. Danmarks statistik har endda revideret tallene ned for september og oktober.

Produktionen faldt 1,8 pct. i september og 2,4 pct. i oktober. I den seneste offentliggørelse var der et fald i september på 0,7 pct., og den udvikling er altså nedjusteret med 1,1 procentpoint. Udviklingen i oktober er nedjusteret med 1,9 procentpoint fra et fald på 0,5 pct. i den seneste offentliggørelse. De usædvanligt store revisioner skyldes især, at der i tallene for oktober er foretaget enkelte større rettelser i oplysningerne fra virksomhederne. Pga. sæsonkorrektionen påvirker rettelser i oktober også udviklingen i september.

"Løsningen" er selvfølgelig lavere renter, penge der bliver mindre værd, større bobler på aktivmarkederne og nogle flere offentlige investeringer. En fast forbindelse til Anholt og Læsø ligger lige til højrebenet. Eller hvad med flere migranter til at øge efterspørgslen?

Markedet må ikke få lov at prissætte uden manipulation af vore kloge centralplanlæggere i Nationalbanken og Finansministeriet, for så dør baby.

Hvis Europas industriproduktion ligeledes falder, hvem tror så på ændrede renter fra ECB? Mere QE eventuelt? Hvad end ECB vælger at gøre får det indflydelse direkte på Nationalbanken qua vores fastkurspolitik.