Fødevareminister Dan Jørgensen er ude, hvor han ikke kan bunde, i sin holdning til Alternativet

Tilsyneladende er det forbigået Dan Jørgensens opmærksomhed, at Dansk Folkeparti har været med i de mest vidtrækkende økonomiske reformpakker, der ...

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

04/06/2015

Tilsyneladende er det forbigået Dan Jørgensens opmærksomhed, at Dansk Folkeparti har været med i de mest vidtrækkende økonomiske reformpakker, der er gennemført i de seneste mange år. Det drejer sig frem for alt om velfærdsaftalen, tilbagetrækningsreformen og genopretningspakken.

Disse økonomiske indgreb, der blev lavet under den borgerlige VK-regering, har haft langt større betydning for dansk økonomi end de indgreb, der er gennemført under den røde regering.

Hvis Helle Thorning ikke var blevet tvunget til at videreføre disse reformer, ville dansk økonomi være ramlet om ørerne på hende.

Men Dan Jørgensen sammenligner altså den indsats, som Dansk Folkeparti har leveret for at trække økonomien op af krisens morads, med Alternativets fantasifostre.