Til næste år er det 10 år siden Danmark blev ramt af det største tilbageslag i økonomien i nyere tid. Det betød ikke krise som i 30'erne eller en gentagelse af fattigfirserne.
Derimod betød det "The new normal" som Danske Bank kaldte det nye regime. Slut med massiv gædssætning og store stigninger i boligpriserne der ikke var grundet i frengang i den underlæggende økonomi - kun pga. nye lånetyper og lav rente.
Hvad er så sket siden. Flere økonomiske hjælpepakker med reformer som lavere skat på arbejde og lavere selskabsskat. Efterlønnen er under udfasning og ledigheden er nu i bund.
Men kan det mærkes?
Selvom væksten under Thorning nu med de seneste revisioner er markant opjusteret synes ingen at have mærket det,
Men tiden går og mange der under Fogh Rasmussen troede på gyldne musten er nu gået på pension eller på vej og kulden rammer dem hårdt. Gæld og mursten kan man ikke leve af og den demografiske udvikling løber ikke med dem.
Gæld og faldende indtægter er den hård realitet for flere 60 + årige der ender i RKI mod den generelle tendens der viser færre dårlige betalere. Bankerne vil helst ikke låne til personer uden lønindtægt og gulstenshuset fra 70'erne er ikke set så sexet som i nullerne hvor ejendomsmæglerne kunne sælge alt.
Men Venstre sidder dog i det mindste stadig i regeringen.
