Den seneste ‘udladning’ fra FN hjernetrusten er en“World Economic and Social Survey” der går ind for en global skat på milliardærer - cirka 1% af deres indkomst, som betales med en årlig sum - fordi “velstående nationer” er i færd med “at bryde løfterne om at øge hjælpen til de mindre heldige.” 1% er ikke meget og så dog.
Provenuet ville anslået være 46 milliarder dollars om året til omfordeling hos de fattige lande. Det lyder da som en rigtig god ide. Er det nu også det?
Er FN det rigtige sted at poste så mange penge hen? Hvordan er det gået førhen med de mange midler der tilflyder FN? Hvad vil det betyde for de lande (mest i Vesten) som skal bløde de mange penge? Har det, at man overdrager en suverænitet som skatteudskrivning til FN noget betydning for andre områder af den nationale selvbestemmelse? Hvilke lande har den største økonomiske frihed, og dermed den største vækst også hos den 'fattige'?
Disse spørgsmål behandles og kommer under en frihedens lup i denne artikel fra John Haywards hånd.
En smagsprøve:
"De penge ville imidlertid øjeblikkeligt forsvinde ind i det svært korrupte FN bureaukrati, og det som ville blive tilbage ville blive grebet af de selvsamme autoritære og socialistiske regimer der har skabt fattigdommen som vor aspirerende Planetære parlament sådan ynkes over."
Er FN en organisation der skader mere, end den gavner?
