Forleden kom det frem, at teleselvskabet 3 ikke betaler selskabsskat i Danmark trods mange kunder og stor omsætning. Forargelsen vil ingen ende tage og som med lemminger stiller folk sig i kø for at overgå hinanden i bespottelsen af teleselskabet – ren lemmingeffekt. For spørgsmålet er, om selskabsskatten overhovedet gør noget godt for vores land. Det mener jeg ikke den gør, og jeg vil i det følgende argumentere for, hvorfor den gør os alle fattigere.
Grund nr. 1.
At beskatte et selskab er som at save den gren over, man selv sidder på.
Hvad er bedst? Er det en skatteindtægt til staten på 2,4 mio. kroner nu, eller er det 12 mio. kroner på sigt?
Lad os starte med et dansk firma, der i 2014 kommer ud med en omsætning på 110 mio. kr. og et overskud på 10 mio. kr. Selskabet skal i dag betale 2,4 mio. kr. i skat. Hvis ikke selskabet skulle have betalt dette, kunne pengene være brugt på forskellige måder. Alle måder sikrer, at der stadig kommer skattekroner ind til velfærd, samtidig med at firmaet vokser eller bliver mere solidt:
Firmaet vælger at ansætte medarbejdere til en samlet lønsum på 2,4 mio. kr. i 2015. De nyansatte medarbejdere skal så tilsammen betale ca. 1,2 mio. i skat i 2015, og 1,2 mio. kr. i 2016 - og så fremdeles. Så på 10 år ville skatteprovenuet være 12 mio. kr. (Sidegevinsten er, at flere kommer i arbejde). Firmaet vælger at udbetale provenuet til sine ejere. På denne måde bliver ejerne beskattet af provenuet, som var det en almindelig indtægt. Pengene ender altså stadig i statskassen. Firmaet bruger pengene på indkøb, vedligeholdelse, nybyggeri eller istandsættelse. Her går pengene til butikker eller håndværkere, der betaler indkomstskat.Hvis man vælger at beholde det nuværende niveau for selskabsskatten, risikerer man, at pengene forsvinder ud af landet. Og det er det værste, der kan ske – at penge, der er skabt i Danmark, ender i skattely?
Tænk på Ingvar Kamprad, grundlægger af møbelkæden IKEA. Fra starten var han klar over, at IKEA måtte vælge mellem at betale overskuddet i selskabsskat eller at bruge pengene på selskabets vækst. Masser af fiffige tiltag blev taget med dette formål, og han har, ja, været meget omhyggelig med ikke at betale skat. Men jeg kan den dag i dag ikke lade være med at tænke på, hvad den svenske stat egentlig har været bedst tjent med: Et IKEA med de arbejdspladser og det brand som IKEA er i dag, eller nogle relativt få selskabsskattekroner igennem 60’erne og 70’erne?
Grund nr. 2.
Her æder slangen sin egen hale.
Det er svært at låne penge.
På grund af selskabsskatten har de danske firmaer sværere ved at låne penge.
Myndighedernes velbegrundede krav til bankerne om en øget egenkapital gør, at bankerne skal spare mere op. Men på grund af selskabsskatten tager dette længere tid end nødvendigt i en krisetid. Dette fordi de jo også skal betale selskabsskat af det overskud, som de skal opbygge deres egenkapital med. Det tager altså 24 % længere tid for bankerne at opbygge den nødvendige egenkapital.
Derfor gør selskabsskatten det sværere for firmaer at låne penge, og det er dobbelt ærgerligt, da det jo pga. selskabsskatten i dag er en bedre forretning at låne penge end at spare dem op, fordi opsparing belønnes med en ”selskabsskatdummebøde” på 24 %. Der er jo fradrag for renter, men ikke for selskabsskat. Gæld belønnes, men ikke opsparing!
Grund nr. 3
De betaler alligevel ikke, og det koster.
Set over en 10 årig periode er der flere og flere der betaler 0 kr., eller det der ligner, i selskabsskat. Det gør firmaerne, fordi de har ansvarlige ledelser, som gerne vil konsolidere deres firma og give deres firma vækst.
Det forlanger deres ejere nemlig - og det vil ofte sige aktionærerne - hvilket ofte vil sige pensionskasserne - hvilket så i sidste ende vil sige os selv. Hvilken dansker ønsker ikke at få så meget så muligt ud af sin pensionsopsparing?
Derfor bruger ledelserne megen tid og millioner af kr. på erhvervsadvokater, der samarbejder med danske banker og andre i Lichtenstein, Luxemburg, Andorra, Cayman Islands - forsæt selv listen.
Betydelige midler er altså bundet i denne totalt uproduktive øvelse i omhyggeligt at komme til at betale så lille selskabsskat så muligt, så firmaet kan få vækst til gavn for Danmark og danskerne.
Hertil kommer, at bare den normale selskabsskatteberegning, hvor man skal betale almindelig selskabsskat, er meget bøvlet, og der er mange kloge hoveder låst til denne øvelse hvert år - igen helt uproduktivt.
Og i december er der oven i købet masser af små firmaer, der vrider deres hoveder for at foretage indkøb. Det gør de, fordi de ved, at selskabsskatten kommer, og at en pc, en kontorstol, eller lignende altså koster 24 % mere til næste år. Dette årligt tilbagevendende cirkus giver rigtig mange fejlkøb og uovervejede investeringer til skade for den produktivitet, der er så vigtig.
Grund nr. 4.
Nogle betaler kun en brøkdel i skat
Fornylig blev det afsløret, at nogle virksomheder flytter penge til Luxembourg. Penge, som de har tjent i Danmark. På den måde kan virksomhederne slippe for at betale skat i Danmark.
To af disse virksomheder er de tidligere ejere af TDC og ejere af Københavns lufthavne.
I Luxembourg er skatten nemlig lav, og derfor kan virksomhederne ofte spare penge ved at betale skat i Luxembourg i stedet for i Danmark.
Der er eksempler på, at nogle virksomheder betaler under én procent i skat i Luxembourg.
Det betyder, at Danmark mister de penge, som virksomhederne ellers skulle have betalt i skat herhjemme.
Ville det ikke være bedre, hvis landene, i stedet for at konkurrere på den laveste selskabsskat, konkurrerede på værdiskabende aktiviteter. Jeg så da hellere konkurrence på uddannelse, kompetence, infrastruktur, lav kriminalitet og tryghed. Det ville give noget vind i sejlene. Det drejer sig om at fjerne fokus fra de negative aktiviteter. Man kan jo kun bruge pengene og tiden én gang!
Grund nr. 5
Den dårlige
Den umiddelbart dårlige grund er jo, at den danske stat kommer til at mangle de 7 milliarder, som det koster at nedsætte selskabsskatten - af sit budget på godt tusind milliarder i 2015.
Vi konservative har fremlagt finanspolitiske forslag til besparelser på i alt 63,3 milliarder – altså forslag, der rigeligt dækker nedsættelse af selskabsskatten.
I vores forslag sættes selskabsskatten ned til 15 %. Men med ovennævnte taget i betragtning, er der vist ingen tvivl om, at selskabsskattens datomærkning i det hele taget er overskredet for længe siden. Der er bare ikke nogen der har taget den af hylden endnu.
Så inden du dropper mobilabonnementet i forargelse over teleselskabet 3’s manglende skattebetaling, så overvej om ikke det er et signal om, at selskabsskatten måske slet ikke er en hensigtsmæssig skat.
