Hæstorp tog på leverandørbesøg i New York for 72.394,04 kroner

Normalt er det virksomhederne, som opsøger Region Hovedstaden for at sælge deres produkter

Ikke angivet Ikke angivet,

24/10/2016

Normalt er det virksomhederne, som opsøger Region Hovedstaden for at sælge deres produkter. Sådan var det dog ikke, da regionsformand Sophie Hæstorp Andersen tog til New York på intensivt virksomhedsbesøg.

- Der er tale om en massiv sparerunde. Den her økonomiaftale er så stram, at det bliver en sparerunde større, end jeg nogensinde har oplevet i Region Hovedstaden.

Sådan lød det ifølge Politiken blandt andet fra Sophie Hæstorp Andersen til DR P4 København i juni, da hun i sin egenskab af formand for Region Hovedstaden, fremlagde en række forestående besparelser. Ifølge socialdemokraten ville det være nedskæringer, der ville kunne mærkes i alle dele af regionens forvaltning.