Hundredvis af dømte slipper for at betale millionbøder | Nyheder | DR

De sidste fem år har politi og Skat heller ikke inddrevet hundredvis af millionbøder til private og virksomheder, som f

Gitte Nielsen,

15/05/2017

De sidste fem år har politi og Skat heller ikke inddrevet hundredvis af millionbøder til private og virksomheder, som f.eks. har begået groft skattesvig, bedrageri eller afpresning.

En af de millionbøder, der aldrig er blevet betalt, stammer fra firmaet Sunprojuice i Sorø.

Firmaet blev i 2013 idømt en bøde på 6 millioner kroner og yderlige konfiskation af 5 millioner kroner for at have solgt en række saftkoncentrater, som var blandet op med billigere æblesaftkoncentrater - uden at kunderne var informeret.

Bøden på 6 millioner kroner har Sunprojuice dog aldrig betalt, for kort efter dommen blev selskabet begæret konkurs, og konkursloven sender betaling af bøder bagest i køen, når penge til kreditorerne skal fordeles. På den måde var der ikke flere penge tilbage til bøden.

Her er eksempler på hvilke ulovligheder, personer og virksomheder er idømt millionbøder for, som ikke er blevet betalt.

  • Grov skattesvig
  • Grov momssvig
  • Bedrageri
  • Skyldnersvig
  • Afpresning
  • Dokumentfalsk
  • Falsk anklage
  • Groft smugleri
  • Brug af ulovligt arbejdskraft
  • Ulovlig adgang til erhvervshemmeligheder

Lovgivningen rummer en mulighed for, at en bødestraf kan ‘forvandles’ til en fængselsstraf, hvis den dømte på ingen måder kan betale bøden af. Men i praksis bliver den mulighed sjældent benyttet.

Efterforskerne på P1 har bedt Justitsministeren og Skatteministeren om en kommentar til, hvorfor så mange økonomiske straffe reelt ikke fuldbyrdes. Det har de ingen kommentarer til. Justitsministeriet henviser til, at inddrivelse af ubetalte bøder er Skatteministerens bord, og Skatteministeren har ikke haft tid til at give en kommentar.

Det kan økonomisk ikke betale sig at være ærlig - tiltroen til SKAT og skatteministeren er IKKE EKSISTERENDE