Hvad er den uvidenskabelige danske arbejdsløshed i procent? Og hvad koster det?

757

Uffe Merrild,

13/08/2015

757.900 mennesker i Danmark i den arbejdsdygtige alder er på overførselsindkomst.

Bruttoledigheden i juni måned 2015 er opgjort af danmarks statistik til 4,7pct, da de omregner til fuldtidsstillinger og bruger visse kriterier for ikke at tælle visse personer i aldersgrupperne med, af forskellige årsager såsom sygdom, invaliditet osv.

Med lidt simpel taltrylleri kan man få arbejdsløsheden i et land som Danmark til at fremstå som lav, 4,7pct er faktisk meget flot. Dette tal præsenterer danmarks statistik som bruttoledigheden, men de har en masse kriterier der kategoriserer visse personer væk fra arbejdsstyrken og fjerner dem fra statistikken.

Nu har jeg midlertid ikke tænkt mig at følge deres metode, bare for at få et slag på tasken for hvad vi egentlig går og bokser med af problemer. Jeg har tænkt mig at tage rub og stub og sige at enhver person der er på overførselsindkomst er arbejdsløs. Dette er et udtryk for at rigtig mange der i dag kategoriseres som invalider godt kan have et arbejde, men bliver i dag hjulpet til at vælge et liv på overførselsindkomst. Det er ganske almindeligt at man vælger den sikre løsning, når man står og skal igennem processen af arbejdsprøvning.

Det er farligt at sige at man måske kan arbejde, for så risikerer man et afslag og står selv med et stort ansvar. I en presset situation hvor systemet laver en prøve på dig her og nu, som er bindende, så kan jeg godt forstå den enkelte person der vælger at spille lidt med på ideen om at man ikke kan klare et arbejde, selvom man måske godt ved at nogle timer om ugen kunne man, og måske mere.

Så i stedet for at tage dst's 4,7pct for gode varer, så beregner jeg et kynisk tal der siger at ingen bør udlades af statistikken fordi de eksempelvis er på førtidspension, alle tælles med. Hvor stor er arbejdsløsheden så?

Ledighedsbegreberne

Bruttoledigheden er omregnet til fuldtid og dækker aldersgruppen 16-64 år, mens AKU-ledigheden opgøres i antal personer og omfatter 15-74-årige. AKU-tallet er baseret på den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse og har de senere år været på et højere niveau end de registerbaserede tal for ledigheden. Dette skyldes forskelle i definitioner og opgørelsesmetoder, bl.a. ved at AKU inkluderer studerende, som søger job ved siden af studierne. AKU er særligt velegnet til internationale sammenligninger, da undersøgelsen laves på samme måde i alle lande i EU og en række andre lande.

Hvis vi tager udgangspunkt i AKU ledigheden som er opgjort til 6,0 pct på i alt 176.000 personer, så kan vi eksempelvis regne baglæns herfra og sige at hvis 176.000 personer giver 6,0 pct, så må 757.900 personer give 25,84pct.

Dette tal er naturligvis meget højt, og inkluderer også de personer der rent faktisk er syge og helt legitimt ikke kan arbejde.

Derfor vil jeg tro at den reelle arbejdsløshed ligger et sted mellem de 6,0pct og 25,84 pct. Afhængig af hvor kynisk man ønsker at være, kan tallet tales tættere på de 25,84pct, og er man mere empatisk og forstående kan man gå tæt på de 6,0pct.

Hvor stor en andel af befolkningen er så offentligt forsørgede, som burde kunne arbejde?

Her skal vi så have fat i et andet tal end 757.900, her er tallet i stedet 1.080.800, fordi studerende tæller med.

Tælles de studerende med i statistikken, så er vi oppe på 36,85pct. Det er skræmmende hvor store procentsatser man kan få, hvis man i tælleren indsætter antal af offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder og i nævneren indsætter alle i den arbejdsdygtige alder.

For at runde denne fuldstændigt uvidenskabelige artikel af, vil jeg blot liste nogle udgifter op for året 2014:

Fra tabellen OFF10: Offentlig forvaltning og service, indkomstoverførsler (til husholdninger)

Efterløn, fleksydelse, overgansydelse: 17,294 mia kr.

Arbejdsløshedsdagpenge: 18,651 mia kr.

Kontanthjælp: 19,421mia kr.

Øvrige kontantydelser: 6,471 mia kr.

Ledighedsydelse: 2,755mia kr.

Ressourceforløbydelse: 0,906 mia kr.

Sygedagpenge: 12,484 mia kr.

Uddannelsesstøtte: 21,443 mia kr.

Førtidspension 42,050 mia kr.

Totalt: 141,475 mia kr.

Hvis alle 1.080.800 personer fik samme ydelse ville de på årsbasis få udbetalt 130.898kr.

Regner vi lidt mere på det, så kan vi finde ud af at hvis 6,0pct svarer til 176.000 personer, så svarer 100pct til 2.933.000 personer, hvoraf 1.080.800 er på overførsel.

Hvis differencen betaler festen, så kan de 1.852.200 arbejdende få en skattelettelse på hver 76.382,14kr årligt hvis enhver kom i arbejde, eller klarede sig selv for egen drift.

Tag tallene som en uvidenskabelig anekdote, en lille hyggelig stund til at reflektere over hvor meget vi betaler for vores systemer og dvæl lidt ved tanken om hvor meget hver arbejdende person kan spare i skat hvis staten ikke betalte for arbejdsløshed af den ene eller anden art, tænk hvis man frivilligt kunne til- og fravælge at deltage.

Man kan jo nok forsikre sig selv mod arbejdsløshed for mindre, og med så stor en skattelettelse, så er der da også en skilling til velgørenhed til dem man oprigtigt synes skal hjælpes.

Kilde: