Hvad er økonomisk frihed? | Liberaletanker.dk

I mit lille indlæg her, beskriver jeg hvad mit syn på frihed i økonomisk sammenhæng er for en størrelse

Uffe Merrild,

23/01/2017

I mit lille indlæg her, beskriver jeg hvad mit syn på frihed i økonomisk sammenhæng er for en størrelse. Indlægget er skrevet for at udlægge synspunktet om at det essentielle i frihedsbegrebet skal forstås i samfundssammenhæng, i en sammenhæng hvor alle i samfundet vinder ved at have muligheden for at hjælpe hinanden frivilligt. 

Til kontrast kan man vise det hæmmede marked, eller det regulerede marked. Her bestemmer politikerne som nedskriver loven, og dirigerer politiet til at komme efter dig, hvis du ikke følger politikernes love. Derfor er frihed vigtigt i økonomisk forstand, fordi det frie marked bygger på fundamentet af frivillige transaktioner der gavner begge parter. I det politiske marked behøver man ikke at benytte sig af frivillighed for at sikre en transaktion - her kan man i stedet blot skrive en lov og sende politi og skattevæsen efter borgeren for at gennemtvinge en transaktion.

I denne sammenhæng er det vigtigt at forstå hvorfor frihed er vigtigt - det er ganske enkelt afgørende for at sikre samfundets største tilfredsstillelse og samarbejde.

Jeg har gået og brygget lidt på en blog her på det sidste, jeg har skrevet et par indlæg der og proppet lidt billeder og tekster ind hist og her.

Det kan være i finder det interessant at kigge med, i er meget velkomne :)