Hvordan 2 kan blive til 1! Er det liberalt?

Idag er det sådan at hvis 2 mennesker lever sammen og ikke er gift, så er de 2 individuelle personer med hver deres økonomi

Jesper Haaber Gylling,

06/12/2012

Idag er det sådan at hvis 2 mennesker lever sammen og ikke er gift, så er de 2 individuelle personer med hver deres økonomi.

Såfremt de vælger at leve sådan, så hæfter man ikke for hinandens tåbeligheder, gæld eller opførsel, men så snart man vælge at gifte sig, så forsvinder ens individualisme og pludselig kan man straffes for ting man slet ikke har gjort; som for eksempel ægtefællens gæld. 

Lad os tage et eksempel. Et par som bor sammen og er gift. Pludselig begynder manden at spille og bruger store summer på det og stifter gæld. Stor gæld. Det hæfter konen for - også selvom hun slet ikke er klar over at han spiller. Også selvom hun er imod. Også selvom hun er imod og godt ved det og har sagt det og gør alt for at prøve at få ham til at forstå…….. så er det stadigvæk hendes problem.

Nyt eksempel. Kvinden er selvstændig og indleverer ikke sin selvangivelse til tiden. Pludselig får manden at vide af SKAT at han skylder i skat, da han har brugt et fradrag, som han ikke kunne - jævnfør den manglende selvangivelse.

Jeg mener at det er meget uliberalt at opfatte mennesker på den måde. Hvorfor er man ikke altid eet menneske og een person uanset om man finder det romantisk at gifte sig?

Hvis man skulle følge logikken i den måde det er på idag, så skulle ens ægtefælle også hæfte for mord, fartbøder og så videre.

Kilde: