Hej alle!
I disse ytringsfrihedsindskrænkende, frihedsberøvende, totalitærer og terrorinfesteret tider, tænkte jeg, at det kunne være godt med en lille intermesso før den næste depressionsinducerende artikel får os alle til at booke en envejs billet til Svalbard.
Derfor vil jeg i en serie af artikler forsøge at beskrive det østrigske økonomiske system så kort og præcist det nu kan lade sig gøre, i overensstemmelse af mine evner herfor. Ideen er at skabe en bedre forståelse for hvad østrigsk økonomi er for en størrelse, og igennem dette, opklare en række prævelante økonomiske myter, samt demonstrere hvorfor den moderne neoklassiske/keynesianske/monetaristiske forståelse af økonomi er direkte detrimental for økonomisk udvikling, og for frihed mere gennerelt set.
Emnerne jeg vil gennemgå vil følge en logisk deduktiv form, hvor propositionerne indeholdt i første artikel vil danne grundlaget for den næste artikel og så fremdeles. Dette skulle gerne gøre det nemt for folk at følge med i hvad det er der foregår, og samtidig præsenterer et aprioristisk bevis for hvorfor det kan lade sig gøre at fremføre de indeholdte propositioner.
Emnerne er:
1. Marginal subjektiv værdi teori
2. Aftagende marginalværdi og direkte transaktioner.
3. Priser og indirekte transaktioner
4. Penge og inflation
5. Tidspræferance og renter
6. Entreprenøren og økonomisk kalkulation
7. Kapitalstrukturen
8. Entreprenøren og kapitalstrukturen
9. Austrian Business Cycle Theory
Muligheden forelægger selvfølgelig, at der ikke er nogen der er interesseret i emnet, og at dette forum måske ikke er det smarteste sted at foretage en sådan præsentation. Derfor vil denne artikel fungere som en temperaturmåler der kan indikere mig hvorvidt ideen kan fuldføres.
God læselyst (måske) .
Marginal subjektiv værdi teori
I 1871 skrev Carl Menger Grundsätze der Volkswirtschaftslehre der blev oversat til Principles of Economics, hvilket var en bog der sammen med Jevons’ A General Mathematical Theory of Political Economy fra 1862, og Walras’ Elements of Pure Economics fra 1874, startede, hvad der i dag er kendt som, den subjektive marginale revolution.
I modsætning til Jevons og Walras’ meget matematiske fokus på det marginal aspekt af værdi teori, havde Menger et utroligt stort fokus på det subjektive. Før 1871 var det kutymen, at beskrive prisers tilblivelse via en vares intrinsiske omkostninger.
Årsagen til, at huse havde en højere pris end æbler var således, at flere ressourcer og mandetimer indgår i produktionen af et hus end i et æble. Menger så derimod prisers tilblivelse som en subjektiv proces, hvor menneskers subjektive evalueringer af varer og tjenester skabte prissignaler hele vejen ned igennem de forskellige produktionsstadier, hvilket var den direkte omvendte kausalitet end tidligere troet.
I den østrigske tradition er værdi derfor et udelukkende subjektivt fænomen. Der findes således ingen ting i den sanselige verden der kan siges at have en intrinsisk værdi, idet samtlige mål for værdi endeligt er afledt af en subjektiv opfattelse af brugbarhed tilknyttet hvad end der vurderes på.
Mennesker danner således ordner hvori goder og tjenester rangeres alt efter den opfattede nytte den/de associerede goder og tjenester eftergiver det enkelte individ, og mennesket vil herved altid demonstrere denne rangering alene igennem handlinger.
I løbet af en dag vil samtlige individer skulle vælge mellem et sæt af aktiviteter der på alle specifikke tidspunkter, er hinanden udelukkende. En anden måde at sige dette på er, at det er umuligt at lave to destinktive handlinger på samme tid. Der må således træffes et valg, og hvad end der vælges, kommunikerer den valgte aktivitet det højeste rangeret ønske ud af samtlige alternativer. På samme måde bliver et individs beholdning af goder, rangeret efter hvilket gode der tilfredsstiller det mest tiltrængte behov. Denne rangering behøver dog ikke være noget der er bevidsthed om, men i tak med at individet forbruger sine goder vil ordenen blive gjort eksplicit, med goden med den højeste subjektive værdi som den første forbrugt. Goden med den anden højeste værdi forbrugt næstefter, og så fremdeles. Alternativt vil rangeringen blive eksponeret så fremt individer bliver nødsaget til at vurderet vilket gode der bedst kan undværes, med det laveste rangeret gode som det første opgivet, etc.
Det skal pointeres, at alle subjektive ordner er tankekonstruktioner, der kun eksisterer på baggrund af hver enkelte individs specifikke oplevelser og historie. Det er defor ikke muligt for en tredje person at vurdere på hvilket rationale der går forud for demonstrationen af disse ordner.
Igennem tiderne er der utallige eksempler på menneskelig adfærd der i dag betragtes som irrationel. Men at foretage en regndans, handle på baggrund af overtro, eller andet, fortæller intet om hvilken kategori af rationale der er styrende for vores adfærd. Det fortæller blot om forskellige niveuer af information der bliver anvendt for at udfører, hvad der for det enkelte individ, altid er det mest rationelle individet kan forestille sig.
Det betyder dog ikke, at midlerne vi benytter altid er de mest effektive for at nå et givent mål, men at så længe vi tror det er tilfældet giver det ikke mening at tale om rationel eller irrationel adfærd. Det er selvfølgelig muligt i retrospekt at vurdere om visse midler er de mest effektive til at tilvejebringe et givent mål, men dette er blot en del af det at være menneske. Vi lever og vi lærer.
