Introduktion til det østrigske økonomiske system (del 3) Priser

Efter at have tænkt lidt over det, er jeg kommet frem til at min oprindelige plan om at skrive om priser og indirekte transaktioner i denne artikel...

Morten Henriksen,

24/07/2016

Efter at have tænkt lidt over det, er jeg kommet frem til at min oprindelige plan om at skrive om priser og indirekte transaktioner i denne artikel, og penge og inflation i næste artikel, ikke er så hensigtsmæssig igen, idet indirekte transaktioner og penge unægteligt hænger sammen. 

I denne artikel vil jeg derfor kun skrive om priser, hvorfor artiklen måske bliver en smule kort. Til gengæld vil næste artikel blive lidt længere end jeg havde planlagt, da den både vil berøre indirekte transaktioner, priser og inflation.

Recap.

Menneskelige handlinger er subjektive præference rangordninger sat i effekt. Hvad vi umiddelbart tror og tænker har derfor ingen relevans for den økonomiske videnskab, med mindre vores tanker manifisterer sig i form af faktiske handlinger, eller mere eksakt, fysiske interaktioner med det påvirkelige miljø.

Som direkte konsekvens af subjektive evalueringer omsat til objektive handliger, i et univers hvor tidsrestriktioner og knaphed er fysiske lovmæssigheder, opstår der ligeledes loven om aftagende marginalværdi og loven om udbud og efterspørgsel.

Disse ovenstående principper/lovmæssigheder er essentielle i den østrigske tradition, og økonomi som helhed, idet de er med til at etablere fundamentet for videre analyse.

Priser

Etableringen af markedspriser på samtlige goder og tjenester vil således være direkte afledt af den subjektive vurdering af brugbarhed hver enkelte markedsdeltager tillægger hver enkelte gode og tjeneste. I det simple eksempel med to markedsparticipanter vil et bytteforhold blive etableret et sted imellem køber og sælgers respektive reservationspriser.

Ved blot en enkelt transaktion, er der dog stor mulighed for, at afstanden mellem køber og sælgers reservationspriser er forholdsvist store, hvorfor sælgeren kunne være villig til at sælge til en lavere pris end køberen egentlig var villig til at betale, eller køberen var villig til at købe til en højere pris end sælgeren var villig til at tage. Denne diskrepens imellem de respektive reservationspriser ville dog blive mindre og mindre, desto flere deltagere der inkluderes i markedet.

En yderligere køber eller sælger kunne således have et andet sæt af reservationspriser som følge af en anderledes subjektiv vurdering af godet. Dette ville medvirke til at fastslå en mere ”præcis” pris, idet der nu er flere oplysinger tilrådighed for markedsdeltagerne, i form af flerer subjektive evalueringer der kan fortælle om hvorvidt deltagernes reservationspriser er for høje eller for lave relativt til hinanden.

På denne måde har priser en tendens til at gravitere mod en samlet pris, i proportion med en markedsdeltager forøgelse, der kan siges at ekvilibrere forholdet mellem udbud og efterspørgsel for enhver given gode.

Her opstå der dog et problem, idet en ligevægt, som den forståes i mainstream økonomi, forudsætter, at samtlige informationer markedsdeltagerne bidrager med i markedet, er identiske med hinanden. Dette er ikke blot en antagelse, men en matematisk nødvendigehed, hvor menneskelig adfærd nødvendigvis må udtrykkes som en samlet bekendt variabel.

I en matematisk ligevægt vil alle subjektive præference ordner som sagt være identiske med hinanden, hvilket samtidig gør det umuligt for individer at foretage transaktioner, idet det tidligere er blevet slået fast, at handler kun kan gennemføres såfremt mennesker værdisætter goder forskelligt.

En ligevægtspris, udtrykt som den numeriske værdi der løser uligevægten mellem udbud og efterspørgsel, vil således være umulig at opnå, og kan kun give mening som yderst abstrakt tankekonstruktion under meget strikse ceteris paribus klausuler. Det er ikke en tilstand der nogensinde vil kunne eksistere, hvorfor der heller ikke er nogen videnskabelig baggrund for det økonomerne ofte betegner som "stabile priser".

For at koncepualiserer det i en ligevægtssituation, vil der således altid fremkomme nye informationer fra markedsparticipanterne, der konstant flytter den tænkte ligevægt, i en evigt kontinuerlig process der kun stopper såfremt mennesker stopper med at være mennesker.  

En pris er et "flow" endeligt funderet i subjektive evalueringer, og ikke en manipulerbar variable der løser et ligningssystem. En pris er derfor et stykke information der guider individer til at træffe beslutninger i økonomien, der er baseret på real efterspørgsel og virkelige menneskelige præferencer.   

Kilde: