Entreprenøren og økonomisk kalkulation
Siden værdi er et udelukkende subjektivt fænomen, kan det for nogle økonomer være svært at drage forbindelse mellem subjektive værdibedømmelser, og den tilsyneladende obejktive værdi af goder og tjenester udtrykt i pengetermer, som er essentiel i forbindelse med økonomisk kalkulation.
Det er dog på ingen måde et mysterie, idet økonomisk kalkulation, som den udføres af entreprenøren, ikke indebærer at der foretages værdibedømmelser i forbindelse med opgørelser af faktiske handlinger udtrykt i penge, eller planlægning af fremtidig økonomisk aktivitet. Der er således tale om dokumentering eller forsøg på at foudsige andre individers værdibedømmelser, ude af respekt til entreprenøren selv.
Foruden at være et transaktionsmedium, gør penge det således muligt for individer og entreprenører at kalkulere udstrækningen til hvilket deres aktiviteter har været succesfulde, og om de korrekt har forudset og udnyttet fremtidige prisændringer som udtrykt i fremtidige præferencer. Denne succes, eller mangel på samme, vil herved blive bogført som enten profitter eller tab.
For at få de bedste muligheder herfor, er det imperativt at priser, nutidige som fremtidige, kommunikerer det mest præcise forhold mellem udbud og efterspørgsel, således at entreprenøren kan koordinere sine temporale handlinger, såvel som intertemporale planer, ud fra rigtige markedssignaler.
Inflation vil dog besværliggøre disse bestræbelser, idet markedsbestemte prisfald og prisstigninger bliver forvrænget af den inflationære støj, der vildleder entreprenører til at forveksle inflation med reel efterspørgsel. Udvidelser af kapital og kapitalgoder på baggrund af inflation, har således en langt større sandsynlighed for at skulle likviditeres igen, idet entreprenøren ofte må se sine produktionsomkostninger stige mere end kapitalen kan generere af pengestrøm. Dette kommer sig af den forøgede konkurence på virksomhedernes faktorimput, som inflation nødvendigvis bringer med sig, men meget mere om dette i senere artikler.
Entreprenørens vigtigste rolle er således at forudsige fremtidige prisændringer, både med respekt til forbrugerens efterspørgsel, og med respekt til individers tidspræferencer. Derfor er entreprenørens virke afhængig af tilstedeværelsen af priser, som de bliver genereret organisk på det frie marked, idet et fraværd af priser umuliggører økonomisk kalkulation.
Her er det at det socialistisk samfund kommer til kort, grundet, enten i en komplet mangel på priser, eller blot i en mangel på "korrekte" priser. Hvem skal producere hvad, til hvem, med hvilke ressourcer, på hvilken måde og til hvilken tid, er spørgsmål der alene kan besvares af entreprenøren ud fra de informationer prissystemet formidler. Desto mindre "korrekte" priser der er tilstede på markedet, desto færre informationer er der tilstede for markedsparticipanterne. Desto færre informationer, desto mindre effektivitet og heraf mere spild.
I det ultimative socialistiske samfund hvor der ikke eksistere priser, vil det således være umuligt at koordinere og tilrettelægge produktion, hvorfor samtlige forsøg på at etablere et rent socialistisk samfund har fejlet på det groveste, og vil altid fejle uden hensyn til hvem der får/tager æren af at lede økonomien.
