Introduktion til det østrigske økonomiske system (del 7) Kapitalstrukturen

Kapitalstrukturen Økonomisk teori af den østrigske skole adskiller sig markant fra mainstream teori ved den betydning, der tillægges kapitalens str...

Morten Henriksen,

11/08/2016

Kapitalstrukturen

Økonomisk teori af den østrigske skole adskiller sig markant fra mainstream teori ved den betydning, der tillægges kapitalens struktur. Ledende økonomer af den østrigske skole fremfører ideen om ”kapitalstruktur-baseret makroøkonomi”, der bruges til at forklare cyklusser med høj- og lavkonjunktur. Følgende artikel udlægger kapitalens struktur som østrigerne ser den i kontrast til nyklassisk og keynesiansk teori, og hvilken rolle det spiller for opfattelsen af finans-og pengepolitiske effekter på hvad der karakteriseres som fejlinvesteringer.

Keynesianske ideer om økonomisk politik har undergået en genopståen i kølvandet på den seneste store krise. Keynes fremførte at stimulering af efterspørgslen efter forbrugs- og servicegoder forøger investeringer og generelle output. Det østrigske syn, som fremført af Friedrich Hayek og Ludwig Von Mises, lægger dog betydelig vægt på konceptualisering af kapitalens- og produktionens struktur.

Med kapital menes økonomiens fysiske produktionsstruktur, herunder maskiner, bygninger, råvarer, og human kapital. Hayek påpegede, at kapitalinvestering ikke blot tilføjer til produktion på en generel måde, men snarere er indeholdt i konkrete kapitalgoder. Den produktive kapital i økonomien er ikke blot en formløs beholdning med generaliseret produktionspotentiale, men i stedet en indviklet struktur af komplementære komponenter. Penge- og finanspolitiske udgifter til investeringer vil derfor stimulere specifikke sektioner og komponenter af kapitalstrukturen.

Nyklassiske og keynesianske teorier har til vane, at anse kapital som en homogen pool (med undtagelse af nyere nyklassisk mikroøkonomi), hvoraf vedligeholdelse antages uden at blive undersøgt nærmere. Formålet med dette koncept er at forenkle den økonomiske videnskab således de modeller økonomerne arbejder med, har nogle veldefinerede og specifikke variabler, der giver samfundsvidenskaben en matematisk regiditet, i overensstemmelse med den naturvidenskabelige kasse økonomi studiet helst bude befinde sig i. Østrigerne afviser dette kapitalbegreb, og forestiller i stedet en orden af varer sammenviklet i komplementære strukturer.

Varer der direkte lindrer et behov såsom vand eller mad, betegnes som varer af den første ordre, såvel som forbrugsgoder. Varer, hvis værdi stammer fra at indgå i produktionen af varer af den første orden kaldes varer af højere orden, eller producentvarer. Et gode af højere en orden, der anvendes til direkte at fremstille et forbrugergode, eksempelvis en ovn der anvendes til at bage brød, er betegnet som et andenordens gode. De komponenter, der anvendes til at bygge selv ovnen er så betegnet som et tredjeordens gode osv.

Det generiske kapitalkoncept reflekterer entreprenørens vurdering af det givne objekt, og defineres ikke ud fra iboende egenskaber, men af dets økonomiske funktion og rolle i entreprenørens plan for at producere et forbrugsgode. Objektets rangering som førsteordens gode (forbrugsgode) eller gode af højere orden afhænger dermed af entreprenørens tanker, hvilket vil være forskelligt fra en anden entreprenør der har andre planer for samme gode.

Østrigerne understreger, at produktionsprocessen tager tid. Jo mere indirekte denne proces er, des mere tid tager den. Nutidige produktionprocesser involverer mere bearbejdning end ældre, mere enkle produktionsprocesser. I stedet for at plukke frugt fra baghaven, kommer frugten i dag fra frugtplantager, der anvender komplekse maskiner til at behandle omhyggeligt proccesserede frugter. Mængden af tid der går ind i opsættelse af denne komplekse produktionsproces fra bunden af, dvs. før fremstillingen af produktionsmaskinerne, giver en idé om, hvad der menes med den mere komplekse bearbejdningsprocess der indgår i produktionen.

Ideen er, at konceptualiseringen af kapital som en struktur frem for en beholdning, vil være en bedre guide til policy. Den mainstream makroøkonomiske tilgang er derfor problematisk i østrigernes øjne, da den involverer brug af homogene aggregater, eksempelvis kapitalbeholdningen, som kan manipuleres gennem penge- og finanspolitiske tiltag. For østrigerne er der ikke nogen kapitalbeholdning, og aggregering af forskellige kapitalgoder involveret i produktionen til et enkelt tal, resulterer i et betydningsløst resultat.

Ifølge østrigerne er værdien af kapitalgoderne; kombinationer af kapitalen; eller virksomhederne hvor kapitalen bliver anvendt, bestemt ved at markedesprocessen udfolder sig over tid i et frit prissystem hvor værdi fastsættes af udbud og efterspørgsel. Entreprenørerne, der anvender kapitalen, vil have forskellige forventninger til profit og tab over tid og kun få af dem vil vise sig at være korrekte.

Det fremføres, at det er vanskeligt at føre makroøkonomisk politik på et aggregat af værdier for kapital, som er anslået på et givent tidspunkt og politikere næppe ved mere end entreprenørerne som er direkte involverede i produktionen. Yderligere anses det for at være en fejlagtig antagelse, at forbinde kapital og investeringsaggregater til beskæftigelsen, og at stimulering af den ene vil stimulere den anden. Årsagen skyldes kapitalens såvel som arbejdskraftens (human kapital) heterogenitet og strukturelle karakter, udtrykt i deres relative specificitet.

Fordi kapital og arbejdskraft kan være mere eller mindre specifikt for en sektor eller virksomhed, vil en given kapitalbeholdning ikke nødvendigvis formidle korrekt information om output eller beskæftigelse. Hvad der derimod er vigtigt, er kapitalen og arbejdskraftens placering i økonomien relativt til efterspørgsel, ikke relativt til inflationssignaler, hvilket ikke er det samme. Af denne årsag kunne visse økonomer og politikkere fejlagtigt tro, at ressesioner skyldtes et pludseligt fald i efterspørgslen, idet den samlede kapital beholdning ikke har ændret sig. Det korrekte svar er dog, at den samlede kapitalbeholdning er placeret og gearet mod en efterspørgsel der ikke eksisterer.

Kilde: