Euroen blev skabt for at skabe vækst og større solidaritet mellem staterne, men præcis det modsatte er sket, mener Stiglitz.
Eneste måde man kan skabe vækst på, er at rette på den konstruktionsfejl euroen er og afskaffe den.
Stiglitz anser sig selv for at høre til den nykeynesiansk skole og hører derfor til den mere venstreorienterede økonomiske skole.
Det er i sig selv interessant, fordi der nu er begyndt at være enighed mellem mere konservative økonomiske kredse og den skole Stieglitz repræsenterer, nemlig at euroen ikke er en fordel for emdlemsstaterne, men en økonomsik hæmsko.
Stieglitz ville foretrække en Nord-syd euro, da forskellene stadig er alt for store mellem de rigeste Eu-medlemsstater og de fattigste.
Et anden nobel pristager Miirless udtalte allerede for få år siden at han også mente euroen burde afskaffes. Han ser intet reelt opsving for EU med euroen.
Die Welt mener dog samtidig at økonomerne undervurderer EU-politikernes vilje til at lade euroen overleve.
Heri er jeg enig, for jubel-europæerne kommer fornuftige beslutninger tidligst i anden række. Det vigtigste for dem er europæiske "integration".
De kritiske ryster fra ledende økonomer fra flere forskellige skoler, er dog med til at presse det politiske projekt bag euroen endnu mere, for når ledende økonomer undsiger euroen, så skaber det et pres på de politiske beslutninger.
