Juncker ønsker EU minimumsløn

Jean-Claude Juncker ønsker at indføre en minimumsløn over hele Europa

Uffe Merrild,

09/12/2014

Jean-Claude Juncker ønsker at indføre en minimumsløn over hele Europa.

Min egen opfattelse af forslaget er at det vil effektivt begrænse østeuropæere i at tage del i det frie marked og arbejde sig til velstand. De østeuropæiske arbejdere der rejser tværs over grænserne og tager lavtlønsjobs er politisk ilde set, da det indeholder to onder for en "folkepolitiker":

1: Vesteuropæerne vil se større arbejdsløshed pga. øget konkurrence fra østeuropæerne

2: Det udstiller vesteuropæerne som dovne - jævnfør udsendelsen "Den dag de fremmede forsvandt" fra DR

En minimumsløn gør ingen gavn for dem som forsøger at få bedre levevilkår. En minimumsløn hæver blot baren for indgangen på arbejdsmarkedet. Kan man ikke som arbejder producere ydelser svarende til minimumslønnen, så er man defacto gjort ukonkurrencedygtig af politikerne. Politikerne har dermed tilgodeset deres allierede i fagforeningerne der elsker at blive beskyttet imod konkurrence.

Lad os blot håbe at Juncker ikke får gennemført et sådant forslag, da det netop vil medføre mindre vækst i Europa, i en tid hvor det er svært at se hvordan vi i det hele taget vil se nogen form for vækst, givet de andre politiske tiltag der lægges frem.

Tankegangen i EU er sovset meget ind i godhedsindustrien og tanken om at politiske indgreb i markedet er til alles bedste.

http://finans.dk/live/politik/ECE7271906/Europ%C3%A6isk-mindstel%C3%B8n-kan-v%C3%A6re-p%C3%A5-vej-til-Danmark/

Kilde: